Mad, som kan kommes i en wok i selskab med krydderier og friske krydderurter er en af mine favorit-spiser. Især frisk koriander står øverst på yndlingslisten – det kan jeg spise til alt! Forleden aften fik jeg bakset en ret vellykket wok-ting sammen med grøn karry, kokosmælk, fishsauce, masser af hoi sin sauce, lime og selvfølgelig koriander. Med disse ting i skabet kan det næsten ikke gå galt. Så er det bare at tilsætte kød og en masse gode grøntsager serveret med ris eller nudler og lidt jordnødder på toppen.
Så er jeg tæt på lykkelig.
9 kommentarer
Kan godt forstå, at det er en af dine favoritter ! Det smager også rigtig lækkert :-) Du har ikke nogle vietnamesiske gener ?! ;-)
Nej, ingen vietnamesiske gener ;-) Så helt autentisk bliver det nok aldrig, men wok med et dansk twist er nu også lækkert :-)
Det er ellers meget tæt på, at være autentisk ;-) Der er i hvert fald brugt nogle af de mest almindelige vietnamesiske ingredienser som fiskesovs, hoisinsovs, karry, lime, koriander, kokosmælk ;-)
Min kæreste er fra Vietnam, så jeg spiser selv en del af disse ting :-) Jeg regner med, at der inden så længe kommer nogle vietnamesiske opskrifter på min blog :-)
Så skal jeg vist holde øje på din blog… Kunne godt bruge lidt inspiration; ellers kommer jeg bare til at lave det samme hver gang :-) Men glæder mig til dine og din kærestes opskrifter ;-)
Mmmmh.. Ser godt ud! Og ja meget autentisk vietnamesisk. Et lille tip kunne være at bruge jordnøddeolie. Så smager hele retten lidt af peanuts. Og det er jo ikke så tosset!! Hvilket grøntsager brugte du? Jeg kommer tit til at bruge de samme igen og igen og..
God ide med jordnøddeolie Laura! Jeg tilsætter en smule jordnøddesmør i retten og lidt sesamolie. Det kan jeg enormt godt lide. Jeg kommer altså også tit til at bruge de samme grøntsager; kinaradise, kål, forårsløg, gulerødder og squash. :-)
Ja udover kinaradise er det også min kombination :-) Har forsøgt mig med bønnespirer i denne weekend. Det var faktisk et hit!
mit anti-wok-gen spørger pænt; har du mon en opskrift med præcise mål? ;) det ser jo så godt ud.
@Linda; Åh det er svært med mængder og mål… Men til en omgang wok til 2 personer, bruger jeg ca. 200 g. kød, 400 g. grønt, 1 ds. kokosmælk, 1 tsk. karry, 1 spsk. hoi-sin sauce, 1 tsk. fishsauce, saft fra 1 lime, 1 lille håndfuld knuste limeblade, evt. soja og en smule sukker. Hov, ikke glemme tonsvis af koriander! Du må prøve dig lidt frem – køb ingredienserne og eksperimentere lidt med forskellige smagskombinationer.