Håber I allesammen har haft en dejlig jul og så småt er ved at være klar til nytår. I dag skal det dog handle om noget andet end julemad her på bloggen – jeg vil nemlig dele en super lækker opskrift med jer, som passende kan laves mellem jul og nytår, eller bruges som en forret til nytår. Jeg har tidligere skrevet om BBQ-blomkål og det er stadig et kæmpe hit hjemme hos mig. Hvis du ikke har prøvet at lave dem, så vil jeg virkelig anbefale at tjekke opskriften ud – det er den perfekte måde at snige blomkål ind på hos både mænd og børn :-)
Udover BBQ-blomkål har jeg også et svagt punkt for det mexikanske køkken, og jeg er vild med farverne og smagene. Det er sjovt at lave sine egne tacos og du kan variere fyldet alt efter sæson og smag. Jeg laver disse majstortillas ved hjælp af en tortilla-presser, men de kan med lidt god vilje rulles ultra tyndt ud med en kagerulle.
Jeg har fundet frem til to slags vegetarisk taco-fyld, som begge smager helt fantastisk; bbq-blomkål med coleslaw og valnøddefyld med salsa og sprøde kikærter. Opskriften på valnøddefyld med salsa kan findes lige her.
{ Tortillas }
16-20 stk
4 dl majsmel (masa harina)
3,5 dl kogende vand
Rør majsmel og kogende vand sammen, og så snart du kan røre ved dejen, æltes den sammen til en kugle – dejen skal være en smule fugtig. Stil dejen til side og lad den hvile i ca. 30 minutter.
Form dejen til små boller, ca. 16 stk, alt efter hvor store/små du ønsker dine tacos. Læg et stykke plastic (evt. en plasticpose) invendigt på både under- og oversiden af presseren, læg en bolle ind og pres til. Kom hver taco på en meget varm pande og steg dem indtil de tager en smule farve.
{ BBQ-blomkål med coleslaw }
600 g blomkål
1 ¼ dl vand
1 dl mælk (eller vand)
125 g fuldkornsrismel
salt og peber
1 tsk stødt chili
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk hvidløgspulver
BBQ-sauce:
1 ½ dl ketchup
2 tsk løgpulver
½ tsk havsalt
1 tsk røget paprika
1-2 spsk stærk chilisauce
3 spsk kokosolie
1 spsk æblecidereddike
Slaw:
200 g spidskål
3 gulerødder
3-4 spsk yoghurt
2 spsk mayo
1 spsk tahin
1 spsk lys miso
saft og skal fra ½ citron
salt
4 spsk mandler
Rens blomkålshovedet og skær det ud i små buketter. Pisk vand, mælk og rismel sammen i en skål og tilsæt derefter salt, peber, chili, spidskommen og hvidløgspulver. Vend blomkålsbuketterne i dejen og bank overskydende dej af på kanten af skålen. Fordel buketterne på 2 bageplader med bagepapir og bag dem ved 200 grader, varmluft i 20 minutter.
Imens laves saucen; kom alle ingredienserne til bbq-saucen i en gryde og varm det op ved svag varme indtil det hele er smeltet sammen – smag evt. til med mere chili. Tag buketterne ud af ovnen og vend dem rundt i saucen – sørg for at alle buketterne er godt dækket af saucen. Læg dem tilbage på bagepladerne og bag dem igen ved 200 grader, varmluft i ca. 20-25 minutter– vend dem halvvejs. Blomkålsbuketterne skal helst være sprøde og mørkebrune i kanterne, så hold øje undervejs.
Snit hvidkål og gulerødderne fint og kom det hele i en skål. Rør yoghurt sammen med mayonnaise, tahin, miso og citronskal- og saft. Smag dressingen til med salt. Vend dressingen godt rundt i salaten og tilsæt hele mandler inden servering. Fordel de varme blomkålsbuketterne på de lune tacos og top med coleslaw og evt. frisk koriander.
*****************
Hvis du gerne vil spise flere grøntsager og have en vegetarisk dag ind imellem, så er min nye bog, VEGETAR måske noget for dig? Den indeholder 140 opskrifter, så det er lidt af en moppedreng og der er lidt for enhver smag og til enhver lejlighed. Der er alt fra kimchi og surdej til burger og “kødboller”. Anvend bogen til at lægge kødet helt på hylden. Eller, hvis du allerede er vegetar, til ny
5 kommentarer
These look wonderful! I simply must try them!
Hej, må jeg godt spørge hvor du købt din tortilla presse? De er lidt svære at finde og ganske dyre, så jeg tænkte du måske havde et tip?
Er mægtig træt af at rulle dem ud med kagerullen, nemlig, LOL
Mange tak for en fantastisk blog! Følger dig också på Insta :-)
Hvis du ikke vil tage et smut til Mexico og købe en presser til ca. 20 kr, så kan du købe en lige her: http://www.chilihouse.dk/shop/tortilla-presse-494p.html – jeg har købt min her igennem :-) Kh Ditte
Hej, må jeg godt spørge hvor du købt din tortilla presse? De er lidt svære at finde og ganske dyre, så jeg tænkte du måske havde et tip?
Er mægtig træt af at rulle dem ud med kagerullen, nemlig, LOL
Mange tak for en fantastisk blog! Følger dig också på Insta :-)
Hvis du ikke vil tage et smut til Mexico og købe en presser til ca. 20 kr, så kan du købe en lige her: http://www.chilihouse.dk/shop/tortilla-presse-494p.html – jeg har købt min her igennem :-) Kh Ditte