Måske har I allerede fået færten af, at min næste kogebog udkommer om mindre end 3 måneder – jeg har netop læst korrektur på bogen for sidste gang og hold da op, hvor jeg glæder mig til at se den færdige-trykte bog! Bogen udkommer d. 3. april og allerede nu kan I læse mere om den og bestille den lige her. Bogen kommer til at hedde “Sunde søde sager fra The Food Club”, og jeg vil allerede nu dele en af bogens opskrifter, min favorit, nemlig gulerodskage.
{ GULERODSKAGE } Ca. 6-8 pers.:
150 g mandelmel
125 g groft speltmel
2 tsk bagepulver
1½ tsk stødt kanel
½ tsk salt
3 æg
3 gulerødder
1 æble
40 g valnødder
70 g neutral olie, fx solsikkeolie
4 spsk kokossukker
Frosting:
150 g flødeost
50 g skyr
skal fra 1 øko citron
2 spsk ahornsirup
½ tsk ren vaniljepulver
Bland mandelmel, speltmel, bagepulver, kanel og salt sammen i en skål. Riv gulerødder og æble på den grove side af et rivejern. Hak valnødderne groft. Rør æg, olie og kokossukker godt sammen, og bland det med de tørre ingredienser og valnødderne. Rør dejen godt sammen, og tilsæt reven gulerod og æble. Når dejen er ensartet, hældes den i en springform beklædt med bagepapir, Ø 22 cm.
Bag kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 40-45 minutter, eller til den er gennembagt.
Rør alle ingredienserne til frostingen sammen og smag til. Fordel forstingen over den afkølede kage, enten med en palet eller sprøjtepose og stjernetyl. Opbevar kagen på køl, indtil den skal serveres. Kagen holder sig fugtig og god i ca. 2 dage.
Et billede af gulerodskagen fra min kommende bog:
70 kommentarer
Hvor er den smuk! Ser fuldstændig fantastisk ud, og så er den tilmed sund. MÅ prøves, også selvom jeg ved, jeg ikke kan få den til at se tilnærmelsesvist lige så fantastisk ud som din :-)
Tusind tak – og det er meget nemt at dekorere kagen, hvis du har en stjernetyl :-)
Det ser skønt ud
TAK
Det ser SÅÅÅ fint ud med de rosetter på toppen! Min yndlingskage er gulerodskage, så jeg må vist også give denne et skud :-)
Tusind tak – kagen smager mega godt :-)
Nøj hvor fantastisk, jeg er afhængig af gulerodskage med frosting og så kommer du med en variant, som man ikke behøver at have dårlig madsamvittighed over! Er kokossukker bare lige dele sukker og kokosmel eller er det noget man kan købe?
Så må du prøve denne variant – kokossukker går også under navnet kokos palmesukker eller bare palmesukker og du kan læse lidt mere her: http://www.matas.dk/coconut-palm-sugar-kokos-palmesukker-oe-500-gr
Hvis du ikke ønsker at bruge kokossukker, så bruger du bare rørsukker eller brun farin :-)
Skønne og mega smukke gulerodskager, og jeg er ikke i tvivl om, de smager rigtig godt. Jeg glæder mig til meget snart at prøve din opskrift, spændende med en sund udgave. Og jeg GLÆDER mig til at få fingrene i din næste bog :-))
Tusind tak, Inger – jeg glæder mig virkelig også…. Kan slet ikke vente :-)
Den ser super flot ud, og lyder samtidig utrolig lækker.
Så den tror jeg da vist kæresten skal overraskes med meget snart
God idé – mon ikke det vil gøre din kæreste rigtig glad :-)
Sikke en smuk kage og lækker ser den osse ud. Det er en rigtig god ide med æble i en gulerodskage – det må jeg prøve næste gang, jeg skal bage det.
Det bliver spændende at se din kogebog – tror jeg skal ønske mig den!
Tusind tak -jeg har tilsæt en smule æble, for at gøre den mere sød :-)
hej. den ser godt nok god ud!
jeg tænkte om man kan skfite speltmel ud med noget andet? for har nemlig glutenallergi – måske rismel??
Mange tak, Camilla – jeg har ikke den store erfaring med rismel, så det ved du måske bedre end mig… Men jeg tænker du sagtens kan bage kagen udelukkende på mandelmel
Nej hvor ser den både fin og fantastisk ud! Gulerodskage med frosting er nok min yndlingskage. Og tillykke med den snarligt udkomne kogebog. Jeg har fået købt morgenmadsmissionen og er helt tosset med den! Glæder mig til denne her :-)
Ihhhh, tusind tak – hvor er du sød :-) Dejligt du har købt min Morgenmadsmission! God weekend.
Sikke en eventyr kage, WAUW tænker jeg bare :O)
Hvis din nye kogebog Sunde Søde Sager er i den slags kategori, så vil jeg straks bestille en..
Næsten som juleaften.. “kan bare ikke vente” til 3. april :))
Eventyrlig smuk gulerodskage.
MUMS, er selv vild med gulerodskage..åh åh..
Åh, tusind tak – jeg er selv spændt på at se bogen og hvordan den bliver modtaget. Men jeg kan love at den er fyldt med de dejligste kager og søde sager :-) Der er bl.a også en udgave af den gode tiramisu-kage, som du allerede kender :-)
Ps. Kokossukker hvad er det ??? Købes ??
Du kan læse meget mere om kokossukker i bogen, men indtil da, så læs med her: http://www.matas.dk/coconut-palm-sugar-kokos-palmesukker-oe-500-gr
Kokossukker er dyrt, men også rigtig godt :-)
Hej,
Hvordan har du lavet de flotte forme i frostingen – det ligner jo roser og ser meget flot ud?
VH
Sofie
Jeg har brugt en stjernetyl 1M – det er meget nemt :-)
Elsker det billede! Du er simpelthen så talentfuld, Ditte! Og tillykke med den nye bog! Endnu en baby til samlingen, det er jo kæmpestort! :)
Jamen, Jane – tusind tak :-) Jeg glæder mig så meget til min næste bog, men det kender du jo alt til – skal bestemt også have købt din, for er meget glad for den første! God weekend.
Hvor ser den god ud! Elsker gulerodskage, det er forfriskende med en opskrift på en, der er knap så usund :-)
Den er også rigtig god, så håber du vil teste opskriften :-)
Jeg har kagen i ovnen nu, og det dufter skønt i lejligheden! Er det den samme frosting, du har brugt på billederne med rosetter og det med gulerødder? Begge ser vildt godt ud, og jeg glæder mig til at pynte – og smage!
Glæder mig i øvrigt også til din nye kogebog, er simpelthen så glad for Morgenmadsmissionen.
Hvor er det dejligt, at du tester kagen og du har købt min morgenmadsmission – hurra for dig :-) Håber kagen bliver rigtig god – det er den samme frosting på begge kager. Du kan sagtens smøre frostingen på kagen eller lave et sjovt mønster med en stjernetyl. God fornøjelse og god weekend.
Hej Ditte
Hvornår rører du æggene i? Det har du vist glemt at skrive. Jeg er lige ved at bage den nu.
Godt set – det er nu rettet! Jeg rører æggene i sammen med olie og kokossukker :-) God fornøjelse med kagen og god weekend!
Hej Ditte
Vil bare høre om det er alm mandler malet til mel eller fedtreducet mandelmel du bruger?
Elsker din blog og lækre billeder!
Hej Jannie, Jeg bruger helt almindelig mandelmel :-)
Ih, hvor jeg glæder mig til din bog udkommer!
Jeg må helt sikkert afprøve denne opskrift :-)
Jeg glæder mig altså også – nu må det gerne blive april :-)
Hvor ser den lækker ud, må prøves. Men tror du det vil være muligt at benytte sukrin gold istedet for palme sukker?
Helt sikkert :-)
Hej Ditte.
Jeg har netop bagt denne lækre gulerodskage – mmmmh!
MEN – frostingen driller. Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, og alligevel bliver den alt for tynd .. Umuligt at lave de smukke roser – øv! Hvad gør jeg mon galt?
Mvh, Mille.
Øv øv – der kan være stor forskel på skyr og konsistens. Du skal sørge for at bruge en meget tyk variant og ellers skal du tilsætte mere sukrin.
Hej, når du skriver groft speltmel, er det så også fuldkornsspeltmel? :-)
Jep!
Hej Ditte.
Jeg glæder mig meget til din bog udkommer den 3. april ! :D
Men jeg vil lige høre, om man kan erstatte æblet med noget andet eller udlade det? Har nemlig allergi :-(
Hilsen Julie.
Det er jeg glad for at høre – du kan evt. tilsætte revet pære, hvis du kan tåle det? Eller bare en smule mere revet gulerod :-)
Hej,
Jeg skal bage kagen til en bryllupsreception på lørdag. Tror du at man kan dekorere kagen aftenen før og opbevare den i køleskabet natten over, eller er det bedst først at gøre det på selve dagen?
Tak for en inspirerende blog.
/Ina
Jeg ville ført dekorere den på dagen, hvilket ikke tager lang tid – kagen bliver en smule tør af at stå på køl… God fornøjelse :-)
Lækker lækker kage! Kan den mon fryses?
Jeg har ikke prøvet, så du må lave en testkage og fryse :-)
– skal bage den til 70 gæster til mit bryllup, og ville jo være nemt, hvis man kunne lave den noget tid inden :-)
Åhhh glæder mig til at hente din nye bog i morgen hos boghandleren. Kan man bruge fint speltmel – evt halv fint speltmel og rugmel? Og kan man bruge agarvesirup istedet for ahorn?
Du må prøve dig frem – jeg har kun prøvet denne opskrift…
Mums den ser da alt for lækker ud! Jeg elsker gulerodskage :D Kan man mon erstatte mandelmelet med kokosfibermel?
Tusind tak – du kan ikke bruge kokosfibermel i stedet for mandelmel til denne opskrift….
Den ser så lækker ud! Jeg har en pose bær i fryseren – kunne man putte det i?
Årh hvor jegdog elsker din blog, go ikke mindst denne kage. Kan tilføje at den SAGTENS kan fryses (og tøes op igen;)) Ved du hvordan energifordelingen ser ud? :-)
Skøn kage :)
Blot en lille servicemeddelelse; Urtekram laver også kokossukker, som bl.a. kan fåes i Irma til ca 30 kr for 280 g. Dvs. ca halv pris i fht. den i Matas.
kh
Tak for tip :-)
Ork så lækker! Også selvom den blev snydt for valnødder, og at æble blev byttet ud med flere gulerødder. TAK for den opskrift (og alle de andre) og en god blog :)
Hej! Kan man nøjes med at bruge æggehviderne? – Mvh Desirée :)
Jeg har ikke prøvet, og opskriften er udviklet med hele æg… :-)
Kan man bruge sukrin gold i stedet for kokossukker? Og kan noget af speltmelet erstattes af HUSK? Elsker kage, men er simpelthen nød til ikke at købe de usunde varianter hos bageren, og tænkte om man kunne gøre din en lille smule sundere? Glæder mig til at prøve den!
Du kan sagtens bruge sukrin i stedet for kokossukker – jeg bryder mig ikke så meget om smagen af sukrin, så derfor vælger jeg ofte kokossukker. Mht. HUSK, så tror jeg ikke du kan erstatte speltmelet med det…. men du kan selvfølgelig selv prøve at eksperimentere :-)
Den skal jeg prøve. Har ikke lige kokos/ palme sukker, men du skriver erstat med rørsukker. Er det lige dele? altså 4 spsk? Det lyder af (dejlig) lidt, men bliver det så ikke en lidt for sød kage – trods alt ;o)
@Mette: Hvordan gik det med at fryse?
Den ser fortryllende god ud! Jeg har planer om at lave den i muffinsforme. Hvor lang tid vil du tro de skal have i ovnen?
Ca. 20-25 minutter :-) Men tjek undervejs.
Jeg har læst om din bog og nu set denne lækre kage. Du skriver opskrifterne er uden mel og sukker, men speltmel er jo også mel ! Hvad kan man bruge istedet, pga af glutenallergi ?
Jeg skriver uden hvedemel :-) Der er masser af glutenfrie opskrifter i bogen, og nogle med groft mel.
Jeg er ellers ikke vild med gulerodskage – eller kage i det hele taget, men så lavede jeg alligevel denne i går. Den overbeviste både mig og min gulerodskage-skeptiske søster ;) Jeg lavede den med banan i stedet for æble, og det blev den perfekte krydsning mellem banan- og gulerodskage.
Mange tak for god inspiration og vejledning.
Du skriver at dine opskrifter er uden hvedemel, men husk spelt er en gammel hvedesort. Dejligt med alternative opskrifter, men flere og flere er allergiske for hvede.
Hilsen
Susanne