Der står ofte hjemmelavede burger på menuen hos mig om søndagen – dog ofte af den vegetariske slags. Men ind imellem får jeg også lyst til en god okseburger, som gerne må være pimpet en smule. For et stykke tid siden lavede jeg et opskriftshæfte i samarbejde med Økologisk Landsforening med fokus på økologisk oksekød og heriblandt disse burgere.
Okseburgere med urtecreme og lynsyltede agurker, 4 pers.:
Burgerboller, 10 stk.
25 g gær
2,5 dl mælk
25 g smør
2 spsk rørsukker
1 tsk salt
1 æg
2 dl fuldkornsmel
3,5 – 4 dl hvedemel
æg til pensling
sesamfrø
Lun mælk og smør, og rør gæren ud deri. Tilsæt sukker, salt og æg. Kom fuldkornsmel og halvdelen af hvedemel I og ælt dejen godt, gerne på røremaskine, indtil den er blød, smidig og elastisk. Kom det sidste hvedemel i undervejs. Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time.
Del dejen i 10 lige store stykker, tril til boller og lad dem hæve tildækket på en bageplade beklædt med bagepapir i ca. 40 minutter.
Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø. Bag bollerne ved 200 grader midt i ovnen i cirka 15-18 minutter, eller indtil burgerbollerne er gyldne.
Lynsyltede agurker:
1 agurk
ca. 3-4 spsk rørsukker
1 dl eddike
2 lauerbærblade
Skyl agurken og skær den i tynde skiver. Varm sukker, eddike og laurbær op i en lille gryde. Lad lagen køle en smule, hvorefter den hældes over agurkerne.
Urtecreme:
2 dl crème fraiche 9%
1 fed hvidløg
½ bdt purløg
½ bdt bredbladet persille
salt og peber
Rør crème fraiche sammen med fintrevet hvidløg, purløg og persille – smag cremen til med salt og peber.
Øvrige ingredienser:
500 g økologisk, hakket oksekød 3-6%
neutral olie til stegning
salt og peber
2 modne avocado
salatblade
1 rødløg
Form oksekødet til 4 store hakkebøffer, og steg dem i olie på en varm pande indtil de er gennemstegte, ca. 7-8 minutter på hver side. Skær avocado ud i skiver, skyl salatbladene og skær rødløget ud i tynde ringe.
Servér hakkebøfferne med grove burgerboller, syltede agurker, urtecreme, skiver af avocado, salat og rødløg.
16 kommentarer
Sådan en portion kunne jeg godt lige spise :D De ser virkelig gode ud!
Tak – de smagte altså også super godt :-)
Hvor er det sjovt. Hjemme hos os, fik vi også burger i søndags :-)
En god, hjemmelavet burger skal man altså ikke foragte!
Præcis – det er nu bare god søndagsmad :-) God aften til dig!
Mmm, vi har også spist burgere til aften – men for en gangs skyld nede fra den lokale… Man må jo støtte forretningslivet ;-) selvom de aldrig kommer helt på højde med de hjemmelavede…
He he, lige præcis…. Min aftensmad blev også hentet udefra i går :-)
THOSE BURGERS ♥
Thanks ♥
Hej Ditte,
Det ser rigtigt lækkert ud – Dine fantastiske billeder/styling gør jo som sædvanlig også en del. Jeg vil lige dele en fantastisk ting med dig og dine burgerfans.
I Jamie Olivers kogebog “Ministry of Food” laver han verdens bedste fars til burgere. Han tilsætter ud over kødet cream crackers og stærk sennep. Det betyder virkelig noget for kødsmagen, som godt kan være lidt neutral. Her i huset har vi skiftet cream crackers ud med groft knækbrød.
Hvis man er lidt til Paleo, så er her en anvisning på paleoburgeren. Stadig med sennep, men uden crackers eller knækbrød – Ellers er det jo ikke paleo. Og ja linket: http://chocolateandspinach.com/2013/10/21/gourmet-burger-med-guacamole-og-palaeo-bolle/
Undskyld at jeg linker over i en anden blog, men det er her opskriften er. Sennep er dog det vigtigste at huske.
Virkelig lækker blog du har. Tak.
Hej Claus, Tak for din kommentar – altid dejligt med inspiration. Må helt sikkert prøve paleo-burgeren – har prøvet med nogle LCHF-burgerboller, og det var ikke et hit :-) Jeg kan også godt finde på at røre lidt sennep, finthakket rødløg og syltede agurker i farsen… det er nemlig rigtig lækkert, men har aldrig prøvet med kiks eller knækbrød :-)
Holy moly, hvor ser det lækkert ud! Min mave rumlede, da jeg så meget som så på billedet. Helt klart en opskrift der skal prøves af imorgen. Hav en rigtig god mandag (:
Uhh, hvor dejligt – så er min mission fuldført :-) God aften til dig.
God søndag!
En burger, uhmmmmm så skulle jeg have taget det op fra fryseren.
Må blive til en mandags burger.
Tak for inspirationen og de gode billeder:-)
Tina Hoffbeck
http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
En mandagsburger er nu også helt perfekt :-) Dejligt du læser med…
Tak for den gode opskrift. Det var en klar succes!
Fantastisk :-)