Kære allesammen,
Jeg håber I nyder søndagen og det skønne vejr. Jeg har haft en dejlig og produktiv weekend, og dagen i dag har stået på bagning, spinning, arbejde og nu snart aftensmad…. Egentlig aktiviter som nok egner sig bedre til en kold og grå dag, men heldigvis skal jeg spise udenfor og nyde den sidste sol.
Som I sikkert ved, så har jeg indgået et samarbejde med Kosan Gas, og har udviklet en række nemme opskrifter til grillen, som jeg deler her på bloggen. Så hvis du ikke ved hvad aftensmaden står på, så kan du jo passende tænde op i grillen og lave denne salat. Kosan Gas har samlet alle de lækre grillopskrifter, som du kan tjekke ud lige her på deres website.
{ Grøn salat med grillede æbler og squash, kylling & syltede rødløg }
4 personer
200 g blandet salat
2 æbler
½ squash
4 kyllingebryster
125 g blød gedeost
50 g ristede pinjekerner
4 spsk syltede rødløg (find min opskrift her)
Dressing:
4 spsk olivenolie
1 spsk honning
1 spsk mørk balsamico
Salt og peber
Skyl salaten og bred det ud på et stort fad. Skyl æblerne, og skær dem i både og skær squash ud i skiver. Pensl æblerne og squash med olie, og steg dem på en varm grill i 2 minutter på hver side. Vend kyllingebrysterne med en smule olie og krydr med salt og peber. Grill kyllingen ca. 7-8 minutter på hver side til de er gennemstegte.
Rist pinjekernerne på en tør pande, til de er gyldne.
Fordel æbler, squash, gedeost, pinjekerner og syltede rødløg på salaten. Skær kyllingebrysterne ud i mindre stykker og fordel dem over salaten. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag den til. Fordel dressingen over salaten inden servering.
Dette indlæg er lavet i samarbejde med Kosan Gas og er et sponsoreret indlæg.