Disse pitabrøds-snacks er så nemme at lave og så smager de skønt sammen med en dip eller tapanade.
Der skal bruges en pakke pitabrød og det er bedst at bruge almindelige hvide pita’er og ikke grove.
Klip hele vejen rundt om pitabrødet og flæk forsigtigt de to sider fra hinanden. Klip hver halvdel i otte små trekanter og læg dem på en bageplade. Hæld en smule olivenolie udover pita’erne og drys med salt og evt. tørret chili eller andre krydderier.
De bages i ovnen ved 200 grader indtil de er helt gyldne og sprøde. Hold øje!!
Jeg har efterhånden lavet denne tomat-tapanade rigtig tigtig mange gange, og den er altid en sikker vinder. Tapanaden kan bruges som tilbehør til ost, som dip, til pastaretter, i gryderetter eller i sandwich. Den er super nem at lave og kan holde sig i køleskabet længe.
Til et glas tapanade bruges:
1 glas soltørrede tomater i olie
1 fed hvidløg
1 lille håndfuld nødder eller kerner
Saft fra en halv citron
1 spsk. balsamico
salt, peber, sukker
Det hele blendes sammen til en ensartet masse. Det er vigtigt at olien fra tomaterne kommer med.
Jeg har ikke altid være pjattet med oliven, men de sidste år er jeg blev helt vild med dem. Jeg er mest til sorte soltørrede oliven – de smager fantastisk. Jeg kan have svært ved at spise et helt glas oliven selv, så det ender ofte med, at jeg laver tapanade ud af resten af glasset.
Oliventapanade:
1 glas sorte oliven med sten
1 fed hvidløg
Saft fra en halv citron
2 spsk olivenolie
1 spsk mandler
Evt. frisk basilikum
Det hele blendes sammen og smages til med salt og peber.
6 kommentarer
Skal oliven med sten blendes, så stenene også bliver blendet sammen??
Nej, stenene skal ikke blendes med. Det har jeg vist ikke forklaret så godt, men jeg kan bedst lide oliven med sten… De skal selvfølgelig fjernes og smides ud :-) Du kan sagtens bruge oliven uden sten, så du slipper for pille-arbejdet!
Hold nu op den tomat tapanade er god!
Den er nemlig rigtig god :-)
Jeg bemærker, at du har nødder/kerner i tomattapernaden og mandler i oliventapernaden. Giver de nogen specielt ekstra smag? Jeg har lavet uden, men tænker at tilsatsen måske gør noget godt ;-)
Hvis man har en kirsebær udstener tror jeg den også den kan bruges til at udstene oliven.