I dag er en helt særlig dag. Min nye kogebog, SALATSNEDKER, udkommer, og den har en helt speciel plads i mit madhjerte. Jeg har arbejdet rigtig hårdt på at få den færdig og heldigvis er den efter min mening blevet helt perfekt. Det kribler og krabler inde i maven, og jeg er både nervøs og spændt på, hvordan bogen bliver taget imod.
Her på bloggen spiller salatopskrifter en stor rolle, og min første kogebog, som jeg udgav for fem år siden, omhandlede faktisk også salater. SALATSNEKDER adskiller sig fra min første salatbog ved at komme lidt bredere omkring salatens univers og gå mere i dybden med bl.a. tilberedningsmetoder, tilbehør og grej. Jeg vil med min bog SALATSNEDKER gerne slå et slag for at redefinere begrebet ”salat”, og for at vi bevæger os væk fra den slatne salattankegang med salat-agurk-tomat. I min optik kan en salat nemlig så meget mere – faktisk er jeg tilbøjelig til at sige, at en salat kan ALT.
Bogen starter med en intro omkring salatgrej, salatens opbygning og mine 10 superhelte aka. yndlingsgrøntsager. Derefter kommer der 8 kapitler; De fyldige, De lette, De lune, De festlige, De feminine, De maskuline, De supersunde og tilbehør til salater. Derudover har jeg lavet en sæsonguide, menuforslag og en oversigt over hvilke råvarer der kan erstatte hinanden. Så hvis du er salatelsker ligesom mig eller har brug for ny inspiration til salatskålen, så er denne bog lige noget for dig. Bogen kan købes i boghandlere landet over, men du kan også bestille den hos fx. Saxo.com eller i min egen shop, hvor du kan købe en signeret udgave (med lidt rabat).
Husk endelig at tagge mig på Instagram, hvis du køber bogen og tester nogle af opskrifterne – jeg bruger hasttagget #salatsnedker, og vil elske at se dine salatudfoldelser.
15 kommentarer
Congrats, Ditte. I love your books!!!
Thank you so much ❤️
Stort tillykke!! Jeg modtog din smukke bog med posten i morges og kan ikke vente med at dykke ned i den i aften. Den ser SÅ god ud.
Tusind tak, Pernille – dejligt du allerede har modtaget bogen. Håber du kan finde inspiration til nye salater. KH Ditte
Den lyder spændende. Men jeg undrer mig over, hvorfor et afsnit hedder “de supersunde” – så de andre er super Usunde eller hvad? Det synes jeg er lidt uheldigt – alt handler vel om mængder, ikke så meget nyt i det.
Tusind tak :-) De andre er naturligvis også sunde, men i kapitler med de supersunde er der tænkt over ingredienser som booster, altså superfoods, som fx fermenterede grøntsager, hampefrø m.v. Men alt det er forklaret i bogen :-)
Tillykke med din nye bog Ditte, du er bare en fantastisk Salat Snedker :)
Juhuu.. jeg glæder mig bare så mega meget til at bladre i bogen.
Skønne og farverige billeder som altid – takker for ny inspiration !
TILLYKKE, Ditte :-)
Jeg er allerede vildt glad for din nye bog – den er Så fin!
Glæder mig til at teste rigtig mange af dine lækre opskrifter.
Tillykke med din smukke bog :D Den ryger direkte på ønskelisten :-)
Tusind tak, Marie :-)
Man må være fan, når man står foran pakkeboksen kl. 23.30 og bare MÅ hente pakken med bogen efter en aftenvagt ;-) Fantastisk flot bog – glæder mig til at gå i krig med opskrifterne.
Juhuuuuu – håber bogen falder i din smag. Rigtig god søndag til dig, Karin. KH Ditte
Bogen er allerede kommet på ønskesedlen! Jeg spiser for det meste vegetarisk og kunne godt bruge lidt ny inspiration :)
Jeg har allerede smugkigget lidt i bogen, og hvor er det dog nogle fine billeder! Jeg elsker dit univers :)
hej Ditte.
jeg er igang med at skrive en anmeldelse af din bog salatsnedker, og vil i den forbindelse høre om jeg må dele videoen, som du har i dette indlæg, på min blog (i anmeldelsen)
de bedste hilsner Maria Silje
Det må du helt bestemt – glæder mig til at læse din anmeldelse :-) KH Ditte