Sidste weekend stod den på oprydning i mit køleskab og eftersom jeg havde en del salat- og rodfrugterester, besluttede jeg mig for at lave cupcakes med rodfrugter. Min mand virkede enormt skeptisk, da jeg præsenterede idéen, men måtte senere indrømme, at det var den bedste kage, han har smagt! Hvis jeg selv skal sige det, så blev de virkelige gode og dem skal jeg helt sikkert bage igen.
Cupcakes med rødebede og pastinak, 10 små stk.:
3 dl. hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
120 g. blødt smør
2 dl. sukker
2 æg
1 dl. mælk
1 tsk. vanille eller vanillekorn
30 g valnødder
100 g rødebede, revet
40 g pastinak, revet
Frosting:
100 g blødt smør
75 g flødeost, naturel
6 dl flormelis
Evt. et par dråber rødbedefarve
Pisk sukker, vanille og smør sammen med en håndmixer til det bliver luftigt. Tilsæt æggene og pisk igen, hvorefter mel, bagepulver og mælk tilsættes og piskes sammen til en ensartet dej. Til sidst røres grofthakkede valnødder, rødbede og pastinak i og dejen kommes i muffinsforme og fyldes ca. 2/3 op.
Kagerne bages ved 180 grader i ca. 20-25 minutter, hvorefter de køles helt af inden de dekoreres med frosting.
Alle ingredienserne til frosting, kommes i en skål og piskes godt, enten med håndmixer eller i en røremaskine. Frostingen skal være tyk og glat, og hvis den bliver for tynd, så tilsæt ekstra flormelis. Frostingen kommes i en sprøjtepose eller man kan dekorere med en spatel eller kniv. Jeg bruger tyl og sprøjtepose, men det kan gøres det på mange måder. Jeg valgte at komme en smule rødebedesaft i min frosting, men det kan undlades eller der kan bruges frugtfarve.
17 kommentarer
Super flotte, hvilken tyl bruger du til at pynte dem så smukt?
Tak Tine – på min tyl står der 852 og er for nyligt købt i Søstrene Grene :-)
Skønt at kombinere kager med grønt, tak for det :)
Dine rødbede-cupcakes ser super lækre ud og meget elegante med det lyserøde strejf af rødebedefarve :)
Så ja.. her skal opskriften bare prøves og derefter skal kagerne nydes :)
De blev super gode, så du må klart teste dem :-) Jeg har netop lavet dej med pastinak til morgenbollerne, så mit køleskab er snart ryddet op ;-)
Lyder spændende med kombinationen kager med grønt. Når jeg ser dine smukke billeder, ja – så kan jeg faktisk ikke lade være med at prøve. Tak for inspirationen :O)
Tak Inger – dejligt du altid kigger med! God weekend.
Hvor er det dog klogt at bruge sine grøntsager til noget sødt i stedet for at smide dem i en suppe, som jeg plejer når jeg rydder op i køleskabet!
Ja, det synes jeg også ;-)
Fantastisk bilder og herlig oppskrift :-) Meget inspirerende!
Tusind tak Elin!
SMUKT… Havde en rødbede og gulerodssalat rest fra igår.. Sjovt nok ville ingen af drengene (inkl. Jesper) rigtige spise af den, men nu får jeg min hævn :-) .. kagerne er smidt i ovnen – har tilføjet rå blomkål (som de også nægtede at spise igår) så nu må vi se hvordan det bliver…
Sikke en god ide, Karen. Så længe det er forklædt i kage, skal det jo nok ryge ned… Børn og mænd er nemme ;-)
Ja du har ret børn og mænd er sørme nemme.. De spiste dem og da oskar spurgte om det var jordbær der var i. Sagde Jesper, nej det er hindbær.. Ha ha. Sukker og smør er geniale til forklædning af grøntsager, meeeen den går nok ikke i længden..
He he, du har ret… Smør og sukker kan bare noget!
Jeg vil lige mænge mig i koret af lovprisninger af rodfrugter i kager.
Jeg har prøvet Pastinakkage fra Ditte`s bog Vegetar. I lang tid har jeg luret på den kage- skeptisk og ærgerlig over ikke at have de ” rigtige” ingredienser på lager. MEN prøves skulle den og nogen af tingene blev bare byttet for nogle andre, men pastinakker kom der i!
Jeg skrev til naboen om de ville være forsøgskaniner- jo sågerne !
Og nu kommer lovprisningen så- for hold helt op for en go kage!
Min nabo som har sukkersyge, skal passe på sukker og blev overrasket over så sød kagen var selvom jeg næsten ikke havde brugt rigtig sukker. I opskriften byttede jeg ahornsirup med lidt alm. sirup og resten med Sukrin Gold, som jeg er blevet meget begejstret for. Hasselnødder byttede jeg til valnødder med godt resultat.
Og så vil jeg iøvrigt bare rose Ditte til skyerne for bogen Vegetar. Jeg er nu oppe på at ha prøvet over 30 opskrifter fra bogen- og alt er super velsmagende, anderledes og sjovt at gå i gang med.
Så jeg håber at der kommer en Vegetar 2
Hilsen fra Janne
Kære Janne, TUSIND TAK for alle de fine ord – så dejligt at høre. Fedt du selv byttede lidt rundt på ingredienserne og hvor er jeg glad for at høre, at du kan lide min kogebog. Tak for det. Kh Ditte
Tak for gode opskrifter!
Hvis jeg skal bage en bradepandekage istedet for, hvor meget skal jeg så gange op med? Jeg skal bage til 80 personer, så det bliver for omstændigt med cupcakes.
Mvh Eva