Hermed sidste bud på en lidt anderledes julekonfekt – lover at dette er sidste indlæg om jul! Jeg skal medbringe konfekt til juleaften hos min mor, og valget faldt på disse uimodståelige mundhapsere. Jeg har tidligere lavet hvide rocky road, så nu har jeg givet mig i kast med en mørkere udgave fyldt med pistacie, tranebær og små skumfiduser – jul samlet i en mundfuld!
Husk at du kan være med i lodtrækningen om en kalender fra The Food Club – du skal blot smide en julehilsen i indlægget. Mange af Jer har allerede skrevet en hilsen, og jeg er helt overvældet af de søde ord og kærlige hilsner – af hjertet tak ♥
Rocky Road, ca. 18-20 stk.:
250 g mørk chokolade
60 g tørrede tranebær
75 g skumfiduser
50 g usaltede pistacienødder
20 g mandler
evt. 1 sukkerstok til pynt
Smelt chokoladen forsigtigt over et vandbad – sørg for at temperere chokoladen ordentligt (du kan læse mere her). Hak mandler og pistacienødder groft. Hæld den smeltede chokolade over nødder, skum og tranebær, og rør det hele godt sammen. Hæld massen i en lille form/bradepande med bagepapir og pynt med knust sukkerstok. Sæt formen på køl i ca. 3 timer, hvorefter massen skæres ud i små tern og opbevares i en dåse på køl.
Rocky road kan sagtens laves med andre typer af nødder, knuste kiks og tørret frugt, så brug hvad du har i køkkenskabene – jeg garanterer, at de kommer til at smage godt!
21 kommentarer
For HULEN, de ser gode ud!!!! Hvilke skumfiduser bruger du? :-)
De smager også super godt! Jeg har tidligere brugt “hårde” skumfiduser fra Irma, men denne gang købte jeg en pose med blødt skum fra Tiger :-)
Nejnejnej hvor ser de der konfektstykker bare super lækre ud! namnamnam!!!!!
http://www.agoodiebag.blogspot.com – deltag gerne i konkurrencen ;)
Tak!
Så fint!!!! Må umiddelbart forsøke selv!
TAK – glædelig jul!
Jeg elsker din blog ! Er på den hver dag!!!!:) glædelig jul!
Tak, hvor er du sød :-) Glædelig jul.
Eventyrligt smuk juleguf :)
Godt vi skal fejre juleaften sammen :)))
Juleknus moster Birgit
Jep, der skal guffes ;-)
Aiijjj .. Har lige akkurat lavet rocky road’s idag.. Men de her ser bedre ud! Og er vild sukker-top drys- ideen!
Glædelig jul.
Hvis nu man er så uheldig ikke at vinde din fine kalender (7-9-13) – kunne du så overveje at lave en lille produktion? :)
Kristine
Tak! Dejligt du kan lide min opskrift og min kalender :-) jeg offentliggør vinderen d. 25. december :-)
Det ser så lækkert og indbydende ud, og jeg er ikke i tvivl om, det smager “så englene synger” MUMS :O)
De smager rigtig godt – glæd dig til mandag!
Jeg har lige lavet Rocky road igår både en med mørk og en hvid chokolade. Hold nu op det smager fantastisk og super nemt. (Har linket til dine Rocky roads) Taak for inspiration og god jul :-)
Fantastisk :-) Rigtig glædelig jul!
Hej Ditte, Sikke en skøn blog du har :) Jeg vil prøve mig ad med disse Rocky Road og tænkte på om du smuttede mandlerne først eller brugte dem med skal på?
God idé med Rocky Roads – de er gode! Jeg bruger mandler med skal, både fordi det smager godt og er nemt :-)
Det gode ved at sommeren er ved at svinde ud er..
at så laver jeg igen Rocky Roads :) Tænk positivt, har jeg lært :))
Uha, de smager bare såååå godt – og ja de er bare såååå flotte..
En fryd for øjet og en fryd for ganen..
Men vægten tør vi slet ikke snakke om :))))
Vi har netop nydt hjemmelavede Rocky Roads, mumme og guf guf :O)
Kærlig august hilsen, Birgit
Hej Ditte, hvilken slags mørk chokolade har du brugt til opskriften? Her tænker jeg på kakaoprocenten.
Jeg bruger en 85% eller 92% :-)