Et kort og næsten glemt indlæg om små, tykke pandekager med blåbær!
Boghvedepandekager med blåbær, 8 stk.:
2 æg
1 dl boghvedeflager
1,5 dl hvedemel
2,5 dl mælk
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
Et nip salt
1 tsk kanel
1 håndfuld friske blåbær
Pisk, rør eller blend alle ingredienserne, undtagen blåbær, sammen. Når dejen er tyk og ensartet, vendes blåbærrene i dejen. Lad gerne dejen hvile på køl i ca. 30 minutter.
Varm en pande godt op og steg små, tykke pandekager i en smule olie eller smør – spis dem med flydende honning eller bare som de er.
8 kommentarer
Mums hvor lækkert :))
Og hyggeligt til en “lidt sen” søndag morgen :)
Perfekt til brunch.. så det ska vi da vist ha på søndag.
De vil gøre sig rigtig godt på et brunch-bord!
Hej Ditte
Ups.. jeg kom til at købe hirseflager, mon det kan bruges som kompensation for boghvedeflager???
Rigtig god tur til skønne Berlin :))
Kh. Birgit
Ja, sagtens. Hirse er godt til bagværk og helt sikkert også pandekager.
Uhh de ser lækre ud! Tror jeg vil lave dem til en gang brunch i den kommende weekend.
Spændende opskrifter du finder på ;)
Tak, Malene. Håber du fik testet pandekagerne :-)
De ser super lækre ud!
Jeg tænkte på om man måske kan bruge boghvede mel i stedet for flager? :)
Helt sikkert :-)