Jeg er temmelig vild med gedeost og har fundet en ost, som er super god, både kold og varm. Det er en økologisk gedeost fra Tebstrup og osten er mild, syrlig og fast. Meget meget lækker ost, og kan oven i købet fåes i min lokale Netto.
Idag bestod min frokost af nogle halvtørre boller, peberfrugt, rosmarin og gedeost, som røg en tur i ovnen og blev indtaget i sofaen til et af de utallige madlavnings-programmer, der vises i tv for tiden. Det er skønt med en fridag!
Hvis man ikke er så pjattet med gedeost og gerne vil prøve at spise det, vil jeg anbefale at starte ud med en mere fast gedeost, som jeg personligt ikke synes smager så meget af “ged”. De cremede gedeoste kan godt smage meget fyldigt, hvis man ikke er vant til smagen, for gedeost smager specielt, men på den rigtig gode måde. Så hop ud i det – prøv evt. med disse gode madder!
1 kommentar
Hej Ditte
UHM… vi er også vilde med gedeost, spiser det meget i Frankrig-
Så tak for tippet vedr. netto og så afsted imorgen :)
Kh. Birgit