Så blev det endelig nytår og med nytår følger for mange god mad. Jeg var så heldig at skulle ud at spise og ikke tænke på at svede i køkkenet. I stedet gik jeg i den anden grøft og lavede popcakes, som måske ikke kan kategoriseres som gourmet mad. Specielt ikke, fordi jeg har købt candy melt til at overtrække de små banditter med. Candy melt kan fåes i alle farver og er stort set bare sukker, fedt og en masse andet skrald, men det skal jo prøves. Fremover vil jeg nok bruge almindelig chokolade til betræk.
Jeg pyntede mine popcakes med bl.a. pufsukker, mandler, pistacienødder og lakridspulver, som klart er min favorit. Næste gang skal der kun laves lakrids-popcakes. Popcakes kan dekoreres på utallige måder og med mange slags drys… Som Camilla Plum sagde forleden i et af hendes programmer, så giver kagepyntning mulighed for at få afløb for ens dårlige smag. Så bare slå jer løs!
Jeg brugte 1 pakke Oreos og ca. 0,5 pakke Philadelphia ost, hvilket gav 12 poppers! (Der kan også bruges kagerester i stedet for Oreos)
Start med at blende kiksene helt fint og bland dem derefter med flødeost; brug evt. hænderne til at blande det rigtig grundigt. Lad massen komme på køl et par timer eller natten over. Massen formes til små bolde og sættes i fryseren i ca. 15-30 minutter. Mens boldene er en tur i fryseren smeltes chokolade eller overtræk, hvorefter de er klar til pind, dyp, rul og drys.
Se mine tidligere popcakes!
10 kommentarer
jeg skrev på et tidspunkt en artikel om popcakes – uden rigtig at forstå det. men når jeg ser dine billeder, og hvor fine de er, forstår jeg meget-meget bedre.
Synes bare I skal hoppe ud i Popcakes.. Man kan kun blive vild med dem :-)
Det oser bare af festlighed… det kan være jeg skulle teste det popcake princip snart!
Hvor køber du ting som candy melt og spiseligt krymmel? :-) Det ser jo utroligt fristende ud!
@Amanda; Jeg køber det hos Specialkøbmanden – enten i deres butikker eller over nettet!
Uh, sikke en spændende hjemmeside, tusinde tak for tippet! – og din smukke blog, den er en fornøjelse at følge med i.
@Amanda; Ja, specialkøbmanden har mange gode sager :-) Tak for din kommentar.
det ser sjet ud
Når du nu skriver “en pakke oreos”, hvor mange kiks er der så?;-)
Åh, jeg må være dig svar skyldig – jeg kan ikke huske det. Men mon ikke jeg brugte en standard rulle/pakke.