Jeg har prøvet at efterligne en kyskage, jeg fik på Savillas, som var et gigantisk kys, der gemte på mandler og chokolade. Den var super mums og jeg har ikke kunne slå den ud af hovedet. Jeg har jo lang vej fra København til Lundø, så jeg har prøvet at genskabe kysset som slog benene væk under mig. Mine kyskager blev ikke så gigantiske, men faktisk blev de ligeså gode eller måske en lille bitte smule bedre.
Kyskager, ca. 10 store
3 æggehvider
150 g. sukker/flormelis
2-3 spsk. mandler
50 g. mørk chokolade
Pisk æggehvider og sukker indtil det bliver stift, skinnede, lækkert og nærmest gufagtigt. Hak mandlerne fint og smelt chokoladen. Vend chokolade og mandler i til allersidst, meget forsigtigt. Mandlerne gemmer sig inden i kysset, så udenpå kan man ikke se mandelstykkerne. Kom den skinnende masse på en bageplade med papir, enten i store eller små klatter.
Kyskagerne bages ved 100 grader i ca. 1-1,5 time. Det kan være svært at ramme det optimale tidspunkt, da de hverken må være for bløde eller for sprøde. Men mine kyskager fik idag 75 minutter og er aldeles perfekte.
Mine kys inden de røg en tur i varmen!
21 kommentarer
Hej Ditte.
Jeg kom forbi din blog, da jeg googlede Pricernes citrontærte, som jeg kastede mig ud i at lave i går. Den får ikke voldsomt meget ros herfra, men det gør din blog til gengæld! Lækre opskrifter, velskreven tekst og ikke mindst flotte billeder. Jeg bliver hængende. :)
Kh. Sofie
sofiesblog.dk
Hej Sofie,
Mange tak for din søde kommentar. Ærgeligt citrontærten ikke faldt i din smag, men kan varmt anbefale disse kyskager – garanterer at du ikke bliver skuffet :-)
Super lækker blog ;-)
Er der forskel på, om man bager dem ved varmluft eller alm. ovn?
@Louise; Der er stor forskel når det kommer til marengs :-) hvis du bager med varmluft bliver de mærkeligt bløde og slet ikke med sprød skorpe… I hvertfald ikke i min ovn.
Tænkte nok at det var derfor de skulle have sindsygt lang tid før de blev “bagt”. De fik hurtigt skorpe, men bunden havde svært ved at stivne… Hmm, må prøve med “almindelig over/under varme” næste gang :-)
Skal kyssene køle helt af inden man sætter tænderne i den? Eller er det meningen de skal være bløde indeni?
Jeg kan bedst lide når de er helt kolde og når de er sprøde udenpå og bløde indeni :-)
Hej :-)
Jeg har lavet de kæmpe kyssekager 2 gange, første gang lavede jeg en lille portion,
anden gang fulgte jeg din opskrift, hvor bunden faldt ud og var ikke fast som første gang.
Ved du hvad jeg kan have gjort galt?
Mvh. Cecilie
Hej Cecilie, jeg ved sørme ikke hvad der er gået galt.. Mon de er blevet bagt nok? Blev den første portion god? Jeg bruger altid denne opskrift og det fungerer altid, men hvis kagerne ikke er ordentligt bagt hænger bunden fast på bagepapiret :-)
Puttede kokos i – i stedet for mandler – det var også et hit!
Oplevede også at bunden faldt ud på nogle af dem, men det var fordi de ikke havde fået nok.
Lækkert med kokos – det har jeg aldrig prøvet. Kagerne skal have rimelig længe.. Ca. 1,5 time. Det kan være forskelligt fra ovn til ovn, men hvis de ikke er bagt længe nok, er de svære at få af bagepapiret :-)
De ser vildt lækre ud! Jeg tænkte om det var muligt at lave dobbelt portion og så putte halvt mandler og halvt hasselnødder i? Tror du det ville blive godt eller ville du fraråde det?
Vh Julie
Hej Julie, jeg tror, at både hasselnødder og mandler passer godt til kagerne, så brug du bare halvt af hver :-) Det kan kun blive lækkert!
Er æggehviderene pasteuriserende? Og hvis ja, er det så 3 bægre eller 3 æggehvider i alt? :-)
Jeg bruger ikke pasteuriserede æggehvider, men hvis du gør, er det stadig bare 3 æggehvider til denne opskrift :-)
Hej Ditte….
Hvor er det fedt at følge dine opskrifter, nye som gamle….
Har ik prøvet denne opskrift, men har erfaret at marrrengs blir super godt hvis det piskes over vandbad. Jeg tager simpelthen min skål fra min kitchen aid og sætter den over en gryde med kogende vand, og så pisker mens skålen blir varm…. Det gør altså at massen blir et hit hver gang…
Mange kram fra Trine ( fra din gamle gymnasie klasse)
Hvor hyggeligt med en hilsen fra dig, Trine – dejligt du læser med. Jeg har godt hørt om dit råd med vandbad, så måske jeg skulle kaste mig ud i det – tak for tippet. Knus fra mig
Hej. Hvor lang tid ville de kunne holde sig? Skal giftes og tænker at lave kyssekager til begivenheden. Men igen. Har nok ikke så meget tid eller overskud i sidste øjeblik. Så. Hvor lang tid kan de holde sig?
Jeg kom til at hælde den varme smeltede chokolade over de piskede æggehvider.
Så det blev helt tyndt.
Hvornår hælder du chokoladen i?
Hej
Jeg vil gerne bage disse kager, men er i tvivl om det er bedst at brude sukker eller om det skal være flormelis.
Hvad er din erfaring?
Jeg har bagt dem med chokaladestk og mandler med varm luft i 75 min. VIrkelig fine og smager himmelsk.