Jeg har slået mig sammen med en masse andre søde, kageglade og bagelystne bloggere, og lørdag d. 30. august kan du møde mig, og nogle af Danmarks største mad-bloggere når vi bager for Palæstinas børn. Vi vil stå ved hver vores bod i det smukke gamle Marketenderiet i Valby og tilbyde smagsprøver af lækre desserter og dejlige kager, som du kan nyde sammen med en kop kaffe fra Kalles Kaffevogn – du går oven i købet hjem med en lækker goodiebag.
Indtægten fra billetsalget går ubeskåret til Palæstinas krigsramte børn, og du kan læse mere her, samt købe en billet. Jeg håber, at se en masse mennesker næste lørdag til en kop kaffe og en kage (jeg kan afsløre, at jeg skal bage disse cookies), og jeg vil nødig spise dem alle selv :-)
Bag dette seje projekt står Esra, som har bloggen 2 verdener, og I kan læse meget mere om hendes tanker bag projektet “Vi bager for Palæstinas børn” på hendes blog.
4 kommentarer
Hvor lyder det fantastisk! Jeg kan desværre ikke deltage, ØV, men har skrevet en opfordring til mine læsere om at tage afsted så jeg håber det er ok jeg har lånt dit billede.
Hilsen Camilla Maria
Hvor er det dejligt du deler – tusind tak :-)
Jeg kommer på lørdag! :)
Har købt billet og er virkelig glad for at kunne give min støtte til sådan et vigtigt arrangement – og har også fået en veninde til at købe billet – glæder mig til at møde jer, fantastiske madbloggere, og ikke mindst, smage jeres skønne kager :)
Hvor dejligt – det er jeg glad for at høre. Vi ses på lørdag :-)