Forleden var jeg så heldig at besøge Johan Bülow’s lakridsfabrik, og eftersom jeg er stor lakridsfan, var det en fantastisk og smagfuld oplevelse. Jeg fik straks lyst til komme hjem i mit køkken og eksperimentere med lakrids, hvilket resulterede i disse små kokosmakroner med lakrids og frysetørrede bær. Opskriften er faktisk fra min kommende kogebog “Sunde søde sager”, som udkommer til april, dog har jeg givet disse kager en smule ekstra forkælelse.
Kokosmakroner/kokostoppe, 10 stk.:
200 g kokosmel
60 g smeltet kokosolie
2 æg
4-5 spsk kokossukker
ca. 65-75 g god, mørk chokolade
1-2 tsk lakridspulver (jeg brugte rå lakridspulver fra Johan Bülow)
3-4 tsk frysetørrede bær, fx jordbær eller hindbær
Bland alle ingredienserne til makronerne godt sammen med en ske, og form dejen til små toppen, hvilket gøres nemmest med fugtige hænder, som sættes på en bageplade med bagepapir.
Bag kokostoppene i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter, eller indtil de er gyldne. Lad makronerne køle helt, og dyp bunden i smeltet chokolade, og drys med lakridspulver og frysetørrede bær.
Husk: du kan finde dagens låge i BloggersXmasTreat hos The Sweet Spot, hvor der er en lækker opbevaringskasse på højkant.
18 kommentarer
Lyder helt vildt lækkert, det skal jeg hjem og prøve. Er så heldig at have en hel bøtte med lakridspulver fra Bülow stående, så jeg leder efter gode opskrifter med lakrids for øjeblikket. Denne skal helt klart afprøves :-)
Tak for en super blog med fantastiske opskrifter, meget appetitlige og lækre fotos.
God dag
Rigtig god idé at bruge dit lakridspulver til disse toppe – de er nemme og smager dejligt. Jeg laver ofte også dadelkugler/konfekt med lakridspulver, eller blander det med marcipan, triller kugler og vender dem i smeltet chokolade :-)
Hej Ditte. Har aldrig hørt om kokossukker. Hvor kan det købes?
Mvh
Susanne
Kokossukker eller palmesukker kan købes i fx helsekostbutikker; Palmesukker – også kendt som kokossukker – udvindes fra kokospalmernes blomstersaft. Sukkeret har en karamelagtig, rund og sødlig smag, og kan meget fint bruges i stedet for hvidt eller brunt sukker i enhver opskrift. Palmesukkerets glykemiske indeks (GI) er lavt (35) og passer hermed også til diabetikere og til det sunde køkken. :-)
Nøj, hvor ser de bare helt fantastiske ud! Og hvor er det bare en sød idé at dekorere dem med frysetørrede hindbær. Jeg er vild med kokosmakroner, og det ligner nogle gode forbedringer, du har lavet på sundhedsfronten her…
Tusind tak :-) Og du har ret i, at jeg har prøvet at gøre dem en smule sundere – hvilket de bestemt ikke bliver dårligere af!
Kokostoppe og lakrids i en – det kan jo kun være et hit! Og med lidt tøsepynt, så er den jo lige i øjet.
– Anne
Det passer nemlig rigtig godt sammen :-)
Kan man bruge en anden form for fedtstof? Har ikke kokosolie og vil prøve NU!
Jaaaaa da! Fx smør ;-)
De skal da helt bestemt afprøves hurtigst muligt :-)
God idé :-)
Wauw hvor er de flotte og søde at se på. Super gode billeder også. Det lyder spændende og nyt med lakrids i, kunne være man skulle prøve at lave sådan nogle, det jo meget moderne med lakrids lige for tiden :)
Mvh hilsen en rigtig kage elsker <3
http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
Tusind tak – jeg synes lakrids passer rigtig godt sammen med kokos, så synes bestemt du skal prøve det :-)
Uhm de ser bare så lækre ud… Dem ska jeg vist bage i weekenden.
Kan man bruge sukrin i stedet for kokossukker?
Altid lækre opskrifter :-) Mums
Helt sikkert – jeg ville nok bruge sukrin gold :-)
Hvor lang tid kan de holde sig på køl tror du? :)
De kan faktisk holde rigtig længe – jeg vil skyde på en lille uge. Men mon ikke de bliver spist inden ;-)