I morgen, d. 11. februar, udkommer Anne-Sophie Lahme’s første kogebog “Køkkenterapi”, og sikke en debut :-) Denne bog har en særlig plads i mit hjerte, for jeg har nemlig fotograferet alle bogens billeder, og stort set spist mig igennem alle bogens retter, og derfor kan jeg med hånden på hjertet sige, at dette er en fantastisk kogebog :-)
Mit hjem bugner med kogebøger, som jeg, indrømmet, bruger alt for sjældent, men Køkkenterapi får en fast plads i mit køkken, og skal bruges til inspiration i den travle hverdag – faktisk har jeg allerede snydt en smule, og testet nogle af opskrifterne. Jeg er vild med Anne-Sophie’s tilgang til mad og råvarer – det skal være nemt, sundt og velsmagende…. og så vil hun gerne være mæt, hvilket jeg elsker hende for, da jeg har det på præcis samme måde! Efter en travl dag har jeg brug for et ordentlig måltid, som gør mig mæt og gør mig godt, og hvis du kan nikke genkendende til det, så er Køkkenterapi lige noget for dig.
“Køkkenterapi er kogebogen til dig, der gerne vil spise god mad hver dag, uden at det kræver et gastronomisk grundkursus. Køkkenterapi er ren madglæde fra mit køkken og til dig, der gerne vil spise mad der forkæler, overrasker og føles sundt i en ellers travl hverdag.
Derfor er bogen smækfyldt med enkle, smagfulde og ofte grønne retter, der alle kan laves efter endt arbejdsdag og som ikke kræver hverken særligt udstyr, rejser udenlands efter eksotiske ingredienser for at kunne gå i gang”.
Jeg vil dele nogle af bogens billeder med jer, men har du fået lyst til at prøve nogle af opskrifterne, så kan du hoppe over til Anne-Sophie, hvor hun har delt en masse bonusopskrifter (som jeg også har været så heldig at smage og fotografere)
2 kommentarer
Flot med flot på! Pift piffft!
TAK