En af mine absolut yndlingsdesserter er Eton Mess og det er så ualmindeligt nemt at lave. Hvis man endnu ikke har smagt Eton Mess, vil jeg på det kraftigeste opfordre til det! Traditionelt laves desserten med friske jordbær, marengs og flødeskum, hvilket er en super kombination, men her brugte jeg friske kirsebær og ristede mandler i stedet. Jeg vil næsten tro, at de fleste frugter og bær kan bruges – jeg har f.eks. tidligere lavet en udgave med granatæble og blåbær.
Jeg har ikke en opskrift med mål til denne dessert, da den er så enkel og nem – så hop bare ud i det, det kan umuligt gå galt.
Hvis man vil lette processen, kan man købe færdigelavede kys-kager, eller bage disse små skønheder selv. Ellers er det bare at blande letpisket fløde, knust marengs og frugt, enten i en stor skål eller som portionsanretninger.
Midt i en billedeoprydning, faldt jeg over et par bryllupsbilleder fra min venindes bryllup, hvor jeg i samarbejde med en anden veninde havde kreeret bryllupskagen, som er min tredje i rækken og klart mit bedste resultat hidtil. Og hvorfor så ikke dele billederne her på bloggen, så jer der skulle stå overfor den angstprovokerende opgave, kan få lidt inspiration.
Kagen var forholdsvis simpel at lave, men den kræver en del fryse- og køleplads, hvilket man lige skal huske inden man går igang. Ellers bestod kagen af hindbærfromage og trøffelcreme (opskrift fra Mette Blomsterberg), almindelige lagkagebunde, hvidt overtræks-marcipan og spiselige sommerfugle fra Etsy.
Jeg fik desværre ikke nogle ordentlige billeder af kagen på stativ, da den blev serveret sent på aftenen, hvor lyset og mine fotografiske evner var stærkt forringede.
12 kommentarer
Elsker etons mess!mums, hvor ser de lækre ud, ej må da have fat i nogle kirsebær! Ej hvor har I været flittige og dygtige! De er så smukke, du er sikker på, at kagerne ikke er fra La Glace ;-) tak for opskrift og de smukke billeder.
Tak tak tak – jeg kan ærligt sige at vi selv har lavet alt på den bryllupskage :-)
i feel like Alice in wonderland when i see your cherries beauty eton mess (more beautiful than Nigella Lawson)
i’m sure that this dessert is just like a sweet day of summer -simple, sweety and fresh
Thanks – im so honoured to be compared to Nigella!
Hvor er det en smuk bryllupskage – jeg er meget imponeret!
-og så haster jeg fluks videre til Etsy, for at finde spiselige sommerfugle, tænk om man stadig kan finde dem derinde ….
Kh Ann-Christine
Tusind tak Ann-Christine. Her er et link til den side, hvorfra jeg købte sommerfuglene: http://www.etsy.com/listing/73897980/the-original-edible-butterflies-rainbow
Smukke billeder af smukke sager. Jeg erstatter af og til fløden med en god vanilleis når jeg laver eton mess. Det er heller ikke så dårligt!
Mange tak – det lyder også super lækkert med is :-)
Smukt :D
har du ikke problemer med told, når du køber de sommerfugle?? Jeg måtte sidst jeg bestilte noget hos Etsy betale næsten det samme i told som for mine vare :(
Jeg har ikke haft problemer med told endnu, så måske jeg bare har været heldig.. Men pakken med sommerfugle var utrolig lille, så det kan måske være grunden :-)
Hej!
De er SÅ fine de kager!
Har købt sommerfuglene og så kom jeg til at tænke på hvordan man sætter dem fast på kagen? Der skal fondant oven på min kage.
Fedt du har købt sommerfuglene! Du kan sætte dem fast med en smule glasur – de sidder ret nemt fast :-)