Første gang jeg stødte på karamel, forvandlet fra kondenseret mælk, var hos Torsten Schmidt fra Malling & Schmidt, som underviste på mit studie. Jeg var meget imponeret og vild med den søde karamel, som engang var hvidt mælk på dåse og nu tryllet om til gyldent karamel. Det er ren madmagi.
Dette var min jomfrurejse i karamelkogning, men jeg må sige, at det er meget enkelt at lave karamel selv. Det kræver kun en dåse kondenseret mælk (jeg købte min i Irma) og en gryde med kogende vand. Dåsen placeres i det kogende vand og simrer i ca. 3-4 timer, hvor man faktisk kun skal sørge for, at dåsen hele tiden er dækket af vand. Jeg tog min dåse op efter 3,5 time, lod det køle af og hældte karamellen i et syltetøjsglas, som nu står i køleskabet.
Har man først lavet eller købt karamel, er denne pæretærte super nem at lave og den smager virkelig skønt. Den skal helt sikkert laves meget snart igen og dette på trods af, at jeg egentlig ikke er så vild med frugttærter, men denne pæretærte gled ned med stor nydelse.
Start med tærtedejen: blødt smør smuldres i melet, æg og flormelis tilsættes. Dejen æltes hurtigt sammen og når den er blød og smidig, lægges den på køl i ca. 30 minutter.
Efter 30 minutter rulles dejen ud og kommes forsigtigt i en tærteform, hvorefter den forbages i 15 minutter ved 200 grader.
Når dejen er forbagt, smøres bunden med et tykt lag karamel. Pærerne skæres ud, evt. som en vifte og lægges ovenpå karamellen. Toppen drysses med hakkede pistacienødder og pæretærten er klar til endnu en hed omgang i ovnen i ca. 20 minutter ved 200 grader eller til tærten er gylden og sprød.
Jeg serverede tærten med en klat creme fraiche, men er sikker på flødeskum også kan gå an som sidevogn!
Pæretærte med karamel og pistacienødder
Forberedelsestid: 30 minutter
Tid ialt: 1 time 30 minutter
53 kommentarer
Det er nok den smukkeste pæretærte, jeg nogensinde har set. Wauw ♥ :-)
@Piskeriset; mange tak – det er også den mest velsmagende pærtetærte jeg har spist :-)
Den ser fantastisk lækker og smuk ud! Hvor er det smart at man kan koge karamel af kondeseret mælk på den måde. Hvis ikke du allerede ved det, kan kondenseret mælk også være ret lækkert i kaffe. Vietnam style ;)
@Mette; lækkert tip. Det kunne jeg godt forestille mig smager godt.
Skal helt bestemt prøve at koge min egen karamel i stedet for at købe det i dyre domme, da jeg har flere opskrifter hvor der skal bruges karamel. Og den pærertærte skal bestemt også føjes til listen, den ser bare mums ud.
@Camilla; Ja, nu er det slut med at købe karamel. Det er virkelig nemt at lave, så det skal du bare hoppe ud i :-)
Lige et måske dumt ?……..
Skal den kondenserede mælk koges i den lukkede dåse eller åbnet?
Ser imponerende godt ud….følger fortsat din blog med STOR madglæde og fornøjelse!
@Malene; Den skal selvfølgelig være lukket ;-)
Du ender med at ødelægge mit sundhedstrip, det ser og lyder alt for lækkert, og min mand synes vi skal afprøve kagen imorgen…
@Vibeke; Åh nej, det må du undskylde! Men kan du ikke retfærdiggøre det med at pærer er sunde :-)
Nøj, det ser så lækkert ud….Mine unger er vilde med en sundae is med karamel…Ville denne karamel du laver være god med is?
@Rikke; Det ville være super til is. Karamellen smager vanvittigt godt:-)
Hej Ditte,
Hvor er det bare en smuk og lækker pæretærte. Hvor køber du pistacienødder?
Hvis der skal siges nogle ulemper om karamel lavet på den måde, så er det, at den godt kan blive lidt for stiv/tyk og dermed usmidig at arbejde med. Hvad er dine erfaringer?
Og så kan jeg ikke dy mig for at gøre lidt reklame for min – heller ikke helt grimme – pærekage :-)
Hav en dejlig søndag.
Hej Mette, Tak for din kommentar. Jeg har købt mine pistacienødder i Metro, men mon ikke de også kan findes andre steder. Jeg synes min karamel fik en perfekt konsistens; måske jeg bare var heldig, for jeg har ingen erfaring med det. Jeg lod den koge 3,5 time og derefter var den fast, men stadig meget blød og cremet. :-)
Også god søndag til dig.
Aj – så glemte jeg link til “min” pærekage, som rettelig er Anne au Chocolats :-)
http://www.becauseitmatters.dk/mandelkage-med-paere-og-chokolade/
Metro er naturligvis en god kilde til pistacienødderne ……. det kunne være rart at have sådan en ordentlig stor Mette Blomsterberg (hun bruger dem altid) sæk stående :-)
Bare en lille kommentar til det med pistacienødderne, jeg har længe været på jagt efter dem i den usaltede form, men har fundet af, at de fleste tyrkiske grønthandlere som også forhandler oliven osv, også ofte har usaltede pistacienødder, man skal bare spørge efter dem :)
ps. skal holde fødselsdag d. 19/2 – troede jeg havde styr på menuen indtil jeg faldt over denne blog, der er jo SÅ mange lækre kager, mums
@Stinne; Tak for tippet med pistacienødderne. Denne karamel kan bruges til utrolig mange gode sager og hvis man ikke har mod på selv at lave den, synes jeg Urtekrams udgave er udemærket. I løbet af ugen kommer flere udfoldelser hvor karamel er indblandet :-)
og og og… kan denne karamel bruges i dine muffins med karamel og salt – der har du godt nok brugt den fra urtekram (som jeg meget diskret havde konsumeret efter en uge sidste den var i huset)
Lækre billeder. Hvor har du købt din tærteform? Vh, Stina
@Stina; den er købt i kunst & køkkentøj i København!
Den karaemel creme lyder bare vild lækker, godt jeg har to dåserkondenseret mælk på lager :))
Vil prøve fastelavnsboller med karamel creme, MUMS :O)
@Birgit; jeg havde tænkt præcis det samme… Fastelavnsboller med karamel!
Det der.. det er jo smukt! Madkunst <3
@Anne Mette; tak for de flotte ord!
Hvis man ikke bruger hele dåsen med karamel, har du så erfaringer med holdbarheden efter åbning (altså karamellens holdbarhed) :).
@Stina; Jeg har faktisk ingen erfaring med det, men vil skude på den holder et par uger på køl… Og så er den sikkert spist inden da :-)
@Benedikte; Jeg skal prøve at lave bounty – det lyder så lækkert og nemt!
Hvor er det en virkelig smuk tærte!!…
Ja, kondenseret mælk er bare så let at have med at gøre – det kan jo bruges til en masse forskelligt, som det er(har fx lavet hjemmelavet bounty) eller nemlig “koges” til den nemmeste karamel..
Hvor ser det bare lækkert ud… Den skal bages i morgen!
Lige et lille spørgsmål: Hvordan får du din tærte ‘hel’ ud af formen? :)
@Natasja; Jeg bruger en tærteform med løs bund… Dvs. jeg kan løfte tærten ud af formen og undgå den går i stykker :-)
Hvor køber man kondenseret mælk? Det ser super godt ud!!!
@Beathe; købte min dåse i Irma :-)
I always read your blog, but just never thought to comment because its in Danish.
Just wanted to say that I love your blog!
x
Valentina de Pertis
@Valentina; Nice of you to leave a comment – always great to hear from anyone liking my blog, even when in English :-)
sikke nogen skønne billeder! Hvordan tror du det vil blive hvis man erstatter pærer med æbler?
@Signe; Jeg tror, den vil blive ligeså god. Karamel og æbler har det rigtig godt med hinanden :-)
Hermed testet.
Meget lækker og super smuk ;)
Tak for inspirationen.
Ha’ en dejlig weekend
kh
Kristine
@Kristine; dejligt du kunne lide den. God weekend til dig!
Ser lækkert ud! Har du bare gryden stående på laveste blus?
Det er rigtig lækkert! Vandet skal småkoge alle 3,5 time, så min kogeplade stod vist på mellemste blus :-)
I Tyskland og Belgien og sikkert også andre steder kan man købe kondenseret mælk med sukker fra Nestlé på tube, og så hedder den på tysk: ‘Milchmädchen’. Den er i sagens natur meget sød, men perfekt til en meget blød kop kaffe – og kan holde sig længe i køleskabet. Kan købes i en enhver lille kiosk med respekt for sig selv, i hvert fald i Berlin.
Tak for tippet. Det har jeg aldrig set eller hørt om. Men næste gang jeg smutter til Berlin, skal jeg da prøve det!
Super flot tærte. Ved du om den kan fryses ned?
Mange tak – jeg har aldrig prøvet at fryse en tærte, men du kan måske prøve at bage den en smule, fryse den ned og bage den færdig før den skal spises :-)
Mums – en dejlig tærte!
Et lille tip fra min bagning er, at røre lidt limesaft i karamel-cremen. Jeg synes selv, at karamel lavet på kondenseret mælk, kan blive en smule for sød og en enkelt lime giver en lidt friskere smag :)
Tak for tippet. Det vil jeg prøve næste gang, for jeg synes også det kan blive for sødt!
Hejsa
Hvor ser den bare fantastisk ud :-P
Har et spørgsmål vedr. pistacienødderne, er det saltede eller usaltede?
Et andet spørgsmål vedr. karamellen. Jeg laver nogle gange en daimisdessert på mandelbund, tror du jeg kan bruge karamellen som et lag mellem mandelbunden og isen? Vil karamellen blive for hård efter frysning, så den ikke er til at skære i?
Tak for en masse god opskrifter, har benyttet mig af nogle af dem. :-)
Jeg bruger usaltede pistacienødder :-) Har aldrig prøvet at fryse karamellen, men tror faktisk ikke den bliver hård. Prøv evt. at lave en lille test med en smule karamel :-)
Har netop opdaget din blog og er i HEAVEN! Gud der er mange gode ting.
Dog synes jeg ikke, at jeg kan finde opskriften på æble-galetten?
På forhånd tak
Birgitte
Dejligt du har fundet frem til min blog – du kan finde opskriften lige her: http://www.thefoodclub.dk/mere-karamel/
Hvor ser den lækker ud – hvor har du købt dit tærtefad?
Hos Kunst & Køkkentøj
Hvor mange personer er den til ca.? Og kan man lave den i en almindelig rund tærteform også? :-)
Hej
Hvor er den pæretærte elegant og æstetisk i sit udtryk
Jeg tænkte på hvor mange personer kagen rækker til?