Jeg er ret vild med at kunne kombinere sundhed og nemhed – med det mener jeg, at jeg har fokus på at leve sundt, men i en travl hverdag kan det nogle gange være svært, og så må jeg ty til nemme løsninger (som heldigvis også kan være sunde). Jeg har udviklet en række opskrifter til Finax og Valsemøllen i forbindelse med lancering af deres nye site og produkter; Green Life.
Valsemøllen Green Life er en 100% plantebaseret og økologisk serie af produkter, der er lige til at lave, både til hverdag og i weekenden. Kort sagt, det lette alternativ til dig, der sætter pris på økologiske råvarer og en grønnere livsstil…. som I nok kan høre, så passer det lige til mig :-) I kan læse meget mere om deres produkter og finde mine opskrifter lige her på Valsemøllengreenlife.dk.
Rigtig mange af mine måltider består af en eller anden form for salat, hvor jeg bruger hvad jeg har i køleskabet og i køkkenskabene og laver en stor bowle med forskellige gode sager…. Det er en god måde at få spist en masse grønt på og samtidig få brugt sine rester. Du kan bruge denne opskrift som inspiration og bruge hvad du har på lager.
{ Salatbowle med hummus & falafler }
4 personer
1 portion hummus, fx. hummus fra Valsemøllen
4 pastinakker
2 spsk olivenolie
1 tsk chiliflager
havsalt
1½ dl hvid quinoa
1 håndfuld frisk mynte
½ spidskål
4 gulerødder
10 cherrytomater
12 falafler, køb nogle gode eller brug hjemmelavede
Tahindressing:
2 spsk tahin
1 spsk olivenolie
saft fra ½ citron
2-3 spsk vand
salt og peber
Skræl pastinakker og skær dem ud i små tern. Vend ternene med olivenolie, chiliflager og havsalt. Bred blandingen ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 20-25 minutter. Skyl quinoaen og kog den efter anvisningen på pakken. Kom den kogte quinoa i en skål. Hak mynten groft, og snit spidskålen fint. Hvis du har en spiralizer, så kør gulerødderne derpå til tynde nudler eller skær dem ud i små tern. Halver tomaterne.
Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag den til med citronsaft og salt.
Anret alle elementerne i fire skåle og server med det samme.
Dette indlæg er lavet i samarbejde med Valsemøllen og er et sponsoreret indlæg.
4 kommentarer
Kære Ditte
Hvor købes disse poser med hummus? Umiddelbart kan jeg kun se det via Nemlig.com!
Tusind tak for din meget inspirerende blog
Mange hilsner
Inge Rønnebæk
Hej Inge, Du kan også købe poserne i Føtex og Bilka :-) KH Ditte
Det er flot anrettet og ser yderst velsmagende ud.
Tusind tak :-)