Forleden da jeg havde min søde veninde på besøg udviklede en kaffe/kage-aftale sig til aftensmad og jeg måtte hurtigt finde på noget lækkert og nemt aftensmad – valget faldt på en asiatisk-inspireret menu; marineret kylling med jordnøddesauce, sprød salat med ingefærdressing og ris med gurkemeje, kardemomme og limeblade – det tog ca. 30 minutter at lave og ca. 45 minutter at fotografere ;-) Maden smagte dog super godt selvom det blev en anelse koldt inden vi fik os sat til bords :-)
{ Sprød salat med ingefærdressing }
4 personer
2 gulerødder
1 agurk
1/2 broccoli
4 forårsløg
1/2 mango
1 bdt koriander
1 rød chili
3 spsk saltede peanuts
Dressing:
10 g ingefær, revet
1-2 spsk fiskesauce
saft fra 1 lime
1 tsk kokospalmesukker (eller brun farin)
2 spsk sesamolie
Skær alle grøntsagerne og mango ud i tynde strimler og tern, og kom det i en stor skål. Hak koriander og rød chili groft og vend det rundt med de øvrige ingredienser. Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag den til. Vend dressingen godt rundt i salaten og top med finthakkede peanuts.
{ Kylling med jordnøddesauce }
4 personer
500 g kylllingfilet i strimler
2 – 3 spsk tamari (eller soja)
2 spsk olie
2 fed hvidløg, finthakket
Sauce:
1 rødløg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
2 tsk kokosolie
4 spsk peanutbutter
ca. 1 dl vand
1-2 spsk tamari (eller soja)
saft fra 1 lime
1 tsk kokospalmesukker
Kom kyllingestrimlerne i en skål og vend det sammen med tamari, olie og hvidløg – lad kødet marinere min. 45 minutter og gerne til dagen efter. Steg kyllingen på en varm pande indtil det er gennemstegt. Kom strimlerne på et fad og drys med sesamfrø.
Svits løg og hvidløg i kokosolie i en lille gryde – tilsæt peanutbutter og vand, og rør det hele godt sammen. Lad saucen komme op at koge og tilsæt tamari, lime og sukker – vil du have en spicy sauce, så smag til med chili. Er saucen for tyk, så tilsæt mere vand. Når saucen er smagt til og har en passende konsistens hældes den i en skål og serveres med den stegte kylling, salat og evt. ris.
*****************
HUSK: Du kan købe min første kogebog “Salater fra The Food Club” lige her. I bogen får du 80 opskrifter på lækre, sunde og sprøde salater, der er nemme at lave, og som passer til middagsbordet hele året rundt. Opskrifterne er delt op efter farverne på råvarerne, og disse fortæller samtidig noget om de mineraler, vitaminer og andre sunde ting, der er i de forskellige grøntsager og frugter.
2 kommentarer
Mmmh, det ser bare super lækkert ud! Flotte farver :)
Tusind tak, Isabella