Det er lidt pinligt, at jeg fik en gasbrænder i julegave, og først har taget den i brug nu. Endnu mere pinligt er det, at jeg aldrig har lavet creme brulee før nu. Min jomfrurejse i creme bruleen’s verden gik overraskende godt, på trods af min lidt pessimistiske indstilling. Jeg valgte at tilsætte en anelse lakridspulver – måske blasfemi overfor den delikate, franske dessert, men det smagte saftsusme godt.
Creme brulee med lakrids, 4 små portioner:
2,5 dl piskefløde
3 æggeblommer
50 g rørsukker
1 tsk ren vanillepulver
1/2 tsk lakridspulver
Pisk æggeblommer, vanille og sukker godt sammen og tilsæt lakridspulver. Kog fløde op og tag gryden af varmen. Hæld forsigtigt den varme fløde i æggeblandingen – kun lidt ad gangen mens der fortsat piskes.
Kom blandingen i fire små ovnfaste forme og stil dem i en bradepande med vand i, så de ovnfaste forme er dækket halvt. Bag dem ved 150 grader i ca. 30-40 minutter eller indtil cremen har sat sig, og føles fast. Når de er bagt, sættes de på køl i nogle timer eller natten over, hvorefter overfladen drysses med sukker og karamelliseres med en gasbrænder.
Jeg kan anbefale at servere friske hindbær og en portvin til, hvis man ellers har det!
6 kommentarer
Jeg har også længe ville prøve at lave creme brulee, desværre er jeg ikke en heldig ejer af en gasbrænder:(.
Jeg tror godt du kan brænde dem under grill i ovnen.. :-)
Nejnej det er jo pinligt at du ikke har lavet den dejlige dessert før nu! Det er seriøst som en bid af himmelen! Såå lækker, og med lakrids? Det lyder overdrevet!!M
http://agoodiebag.blogspot.dk/
Mega pinligt, især fordi det er en af mine fortrukne desserter og nu kan jeg selv lave den :-)
Hvor ser den smuk og lækker ud!
Har længe gået og overvejet at lave sådan en dessert – mon ikke det er ved at være tid? Din opskrift ser ihvertfald hverken skræmmende eller besværlig ud (:
Jeg var også skræmt ved tanken, men det var slet ikke så slemt. Måske begynder held :-) Synes helt klart du skal kaste dig ud i det!