Jeg er egentlig ikke specielt glad for julens småkager – synes de fleste er utrolig kedelige og jeg er ikke tilhænger af at spise eller lave noget af pligt. Jeg prøver at forny mig, så i år bliver der bl.a lavet lakridskonfekt, dadelkonfekt, rocky road og disse stempel-småkager i mit julekøkken.
Jeg har tidligere lavet de samme småkager, men denne gang tilsatte jeg en hindbær-lime creme og lavede små cookie-sandwich.
Småkagerne blev sendt videre til min mands kollegaer – jeg gemte dog en enkelt til mig selv, som desværre gik tabt, da jeg grådigt ville gufle den over køkkenvasken og tabte den. Jeg har dog i mellemtiden hørt, at de var rigtig gode og nu har en jeg undskyldning for at bage dem igen.
Cookie-sandwich med hindbær-lime creme, ca. 14 stk.:
Dej:
175 g smør
100 g sukker
100 g brun farin
1 æg
180 g peanutbutter
250 g hvedemel
2 spsk kokosmel
1 tsk bagepulver
Creme:
125 g flødeost
2 spsk blødt smør
4 dl flormelis
saft fra 1/2 lime
2 spsk most hindbær eller evt. hindbærmarmelade
Pisk blødt smør sammen med sukker og farin til det bliver luftigt. Derefter tilsættes peanutbutter og æg, og det piskes godt sammen. Hvedemel, kokos og bagepulver røres i med en ske til en ensartet dej og stilles dernæst i køleskabet i ca. 15 minutter.
Dejen formes til små kugler (jeg fik 28 cookies ud af denne portion), som sættes på en bageplade med bagepapir. Kuglerne trykkes flade med hænderne eller med et stempel.Kagerne skal bage i ca. 12 minutter ved 175 grader og køles helt af inden de spises.
Mens kagerne er i ovnen laves cremen. Pisk flødeost, smør og flormelis til en let og luftig creme. Rør limesaft og hindbær i cremen og smag den til med mere limesaft. Cremen må gerne være rimelig syrlig. Stil cremen på køl.
Når kagerne er kølet helt af, lægges der creme på halvdelen af dem, mens den anden halvdel lægges forsigtigt ovenpå. Cookie-sandwichene spises helst samme dag, så kagerne bevarer deres sprødhed.
Når vi nu snakker julebag, så kan jeg nu stadigvæk godt lide en god, hjemmebagt æbleskive. I online magasinet Clouds, har jeg skrevet et par ord om dansk jul og har delt min familieopskrift på æbleskiver.
14 kommentarer
Hej Ditte
Flot indlæg til Clouds om din Jul – det er Cool ;O)
Dine æbleskiver ser også bare “nam nam” ud…
Juleknus, Birgit
Tak, Birgit – nu er der ikke længe til jul, så jeg prøver at komme lidt i julestemning med julebag og julegodter :-)
suk…..De ser gode ud !
her har vi bagt brunekager i dag:) Jeg har altså en STOR svaghed for de krydrede hjemmebagte brunekager.
men intet mad , eller brød eller kager, bør laves af pligt , det er jeg enig i :)
Og forresten- så er jeg vild med det stempel !!!!
Ja, stemplet er rigtig fint… Jeg har vist bare brug for en pause fra de traditionelle julekager – elsker duften af krydderierne, men får dem bare aldrig spist ;-) god søndag aften til dig!
Uhmm de kager lyder rigtig lækre!
Tak :-)
Hej smukke Ditte.
De er bare så fine dine kager, jeg er dog ret interesseret i hvor du har købt dit stempel, synes det er så mega cool:-)
Sødeste Lene, stemplet er fra en butik i Kbh – prøv at søge på kage/cookie-stempel. Tror nemlig det kan bestilles over nettet ;-)
Hej Ditte
Lyder lækkert, dem må jeg prøve :)
Hvor har du købt det fine stempel? Har set det i en butik her i KBH, men kan simpelthen ikke huske hvor nu!…
Hej Thea, mit stempel er fra butikken Girlie Hurly på Istedgade i Kbh – har dog også set det på diverse webshops… Prøv at søge på kagestempel :-)
Hvor er det en sød idè med nordiske blogs!
Det er nemlig en rigtig fin idé :-)
Stemplet kan købes her: http://www.coolstuff.dk/Kagestempel – til de af jer der spørger efter det :)