Denne skønne bountykage er fra min kogebog “Sunde Søde Sager”, og forleden delte jeg opskriften på min Instagram-konto, og selvfølgelig vil jeg også dele den her på bloggen. Jeg elsker kombinationen af kokos og chokolade, og derfor har jeg døbt denne kage “Bountykage”. Kagen er nem at lave og kræver ikke mange ingredienser, og så er den perfekt som en lækker dessert eller blot til en kop eftermiddagskaffe.
Kokostærte med chokoladefyld aka. Bountykage, 6-8 pers.: (Opskrift fra Sunde Søde Sager)
Bund:
350 g alm. revet kokosmel
6-7 spsk blødt kokosolie
2 æg, str. L eller 3 str. M
2-4 spsk honning, agavesirup eller ris malt sirup
Fyld:
2 dl fløde (kan erstattes af fed kokosmælk)
175 g mørk chokolade, 85%
2-4 spsk honning, agavesirup, stevia eller ris malt sirup
Pynt:
kokosflager eller friske bær
Rør kokosmel, kokosolie, æg og sirup godt sammen – dejen skal være sammenhængende og klistret. Pres dejen ned i en springform eller tærteform (22 cm), beklædt med bagepapir eller smurt. Sørg for, at dejen går en smule op af formens kanter.
Bag tærtebunden i ovnen ved 175 grader i ca. 15-20 minutter, eller indtil den er gylden.
Varm fløden op til kogepunktet, og hæld den over finthakket chokolade i en skål. Rør forsigtigt rundt, og tilsæt sirup. Når chokoladecremen er glat og skinnende, hældes den over i den afkølede tærtebund.
Sæt tærten på køl i ca. 2 timer, hvorefter den er klar til servering. Tærten kan holde sig på køl i ca. 2-3 dage.
24 kommentarer
Hold da helt op, hvor er den flot:-)
– og med de ingredienser smager den garanteret himmelsk…..
Oplagt at servere til næste fødselsdag her i huset Birkeholm…..
Rigtig god idé at lave den som fødselsdagskage :-) Den er super lækker!
Hej Ditte :-) hvor ser den kage lækker ud … den må jeg snart prøve at bage :-) Ha’ en god søndag aften. Hilsen Maiken
Tusind tak, og i lige måde, Maiken!
Yum…looks too good to be eaten… :)
Weeeeeee, thanks ;-)
Hejsa
Et enkelt spørgsmål. Jeg er ikke speciel optaget af, at de kager jeg bager er sunde, men forsøger allivevel fra tid til anden at tænke mig om. Hvorfor er denne kage i kategorien “sunde søde kager”? Kokos og kokosmælk er (så vidt jeg ved) nemlig den absolut ENESTE type af begetabilsk fedt, som består af mættede fedtsyre, hvilket betyder, at kokos faktisk netop ikke er sund, hverken som kokosmel eller -mælk? Måske jeg tager fejl, så du må endelig sige til :-).
Hej Sandi, Ja, der er sket meget når det kommer til forskningen af mættet fedt de sidste mange år, og faktisk er kokos lidt af en super-food, især kokosolie er meget sundt. Du kan læse meget mere om kokos i disse artikler:
http://iquitsugar.com/the-ins-and-outs-of-a-coconut/
http://www.alun.dk/sund-kost/slank-kokosolie.html
http://www.madbanditten.dk/2013/06/29/7-gode-grunde-til-at-bruge-kokosolie/
This looks incredible, I really need to make this.
Zeynab x
The Beautifully Disastrous
Thank you :-)
Hold da op hvor ser dne lækker ud. Den vil jeg prøve i weekenden :-)
Mange tak, Stinna – håber den falder i din smag!
Jeg er vild med din Bountykage, den er simpelthen så lækker, men jeg er også stor fan af kokos og chokolade, en perfekt kombination! Jeg har brugt din opskrift 2 gange, begge gange med stor succes, og vores gæster var vildt begejstrede. Jeg er for øvrigt mega glad for din bog “Sunde, Søde Sager” :-)) Den er fyldt med masser af god inspiration og så alle de FLOTTE billeder !!!
Tusind tak, Inger – det betyder så meget for mig. Jeg er også helt vild med denne kage – der er ikke meget som stikker kombinationen af mørk chokolade og kokos!
har prøvet din bountykage men den blev tør i kanten , jeg havde også meget kokosmasse tilbage
brugte tre æg, hvad tror du kan være årsagen skal den være kokosmakron agtig ?
Det er vigtigt at bruge store æg, så massen bliver fugtig. Der skal dog være meget kokosbund, men den må ikke blive tør. Jeg må vist selv teste opskriften igen, og se om jeg skal skrue ned for mængden af kokosmel :-)
Your are an amazing photographer! great pics, great recipes! thanks for sharing :)
Thank you so much!
Hej Ditte
Har først opdaget din blog og bøger i sidste uge, men kastede mig fluks over denne smukke søde sag og hvilket hit den var! Tusind tak fro ny mad-inspiration, når jeg mindst ventede det.
Kh
Augusta
Hej Augusta, Det er jeg rigtig glad for at høre – dejligt du kunne lide min kage :-)
Hvor ser den kage lækker ud:-) Jeg vil nemlig bage en god og sund kage til min søns fødselsdag imorgen, og faldt over din kage:-) Den skal serveres imorgen, men jeg kunne godt tænke mig at bage den i aften… så mit spørgsmål går ud på, om den kan holde sig til imorgen? (Hvordan skal den opbevares på bedste vis?). Kh. Sjuzanna
Har fulgt opskriften. Kokosbunden er tør og mangler fedme og sødme. Chokoladen er for bittert pga. den høje procent. Jeg tænkte ikk bounty da tog en bid.
Det er jeg da rigtig ked af at høre – jeg er vild med den mørke, bitre chokolade, og man kan selvfølgelig sagtens vælge en type chokolade med mere sukker og mælk… Det er en smagssag :-)
Is it possible to get this recipe in English? It looks so good and I would love to try it!