For lidt over 2 år siden startede jeg et samarbejde med Søren Ejlersen fra Aarstiderne omkring denne bog, BLENDER. Bogen har været længe undervejs, men det har været et sjovt, spændende og lærerigt projekt, som der er kommet en rigtig smuk bog ud af. BLENDER udkom i fredags og jeg glæder mig til at vise jer lidt mere fra den. Søren og jeg har udviklet opskrifterne i samarbejde og derudover har jeg fotograferet bogens mange og farverige billeder… OG jeg har smagt samtlige blends fra bogen :-)
Bogen har 177 opskrifter baseret på et stort og underfundigt univers af frugter, grøntsager, nødder, superfoods samt vilde sager. Opskrifterne er fordelt efter de to typer:
Smoothies med fokus på de mildere drikke. Vi har udeladt de simple, hvor du blender en banan med en bakke hindbær og en halv liter vaniljeis, og i stedet kastet os ud i alt det, du måske ikke har set før.
Greenies er de vildere og mere grønne sager. Her kommer først alle grøntsagerne i spil, derefter superfoods i alle afskygninger og selv den vilde natur er indfanget i dette kapitel.
Bogen er bygget op, så du kan starte med de lidt mere milde og simple og over tid skrue op for vildskaben – om det så er med naturens vilde sager som ramsløg, kodrivere, skvalderkål eller de outrerede superfoods.
Lige nu kan bogen købes til en meget fin pris hos Saxo.com og ønsker du en signeret udgave (af mig), så kan du købe den i min shop lige her.
7 kommentarer
Helt VILDT smukke fotos. Jeg tror simpelthen du tager Danmarks smukkeste madfotos. De der med den mamorerede effekt er fantastiske og fortæller jo en masse om hvad der er i smoothien.
Held og lykke med bogen. Den skal nok blive et hit.
Tusind tak for dine søde ord, Marina – det har været en rigtig sjov bog at lave, både at skrive og fotografere :-) NU håber jeg bare den bliver taget godt imod.
Uha den ser god ud! Den må jeg have fingrene i
Tusind tak, Maria :-)
Do you also have this book in English? It looks beautiful and I would love to get it!
Vil det sige, at man kan klare alle opskrifterne med kun sin blender og få alle fibrene med, eller dukker der en juicepresser op i opskrifterne også?
JA – du skal bare bruge en blender :-) Dog er der nogle få opskrifter i bogen, hvor der indgår rødbede – der kan du selv vælge om du vil juice rødbederne først eller blot blende dem. Normalt blender jeg dem, og ellers kan de blendes for sig selv og derefter sigtes, hvis man vil undgå den grove pulp. Men alle 177 opskrifter er lavet til en blender :-)