Selvom januar er måneden, hvor vi starter på fastekure, detox, nye motionsformer, og nærmest ikke må kigge på en kartoffel eller et stykke brød…. Ja, så må jeg indrømme, at jeg alligevel får lyst til en smule sødt og forkælelse ind imellem, og så længe min last ikke er syntetiske vingummier og andet skrammel, så går det jo nok. Mit søde indslag i dag er nemlig bagte donuts, som både er en smule sunde og lidt syndige. Hvis man undlader karamel på toppen, så kan jeg næsten prale af, at de både er paleo-, LCHF- og glutenfrie- venlige :-)
Chai-donuts, 5 stk:
120 g mandelmel (færdigkøbt eller hjemmelavet)
2 tsk bagepulver
1 brev grøn chai-te
2 æg
2 spsk kokosolie, smeltet
2 spsk rå honning
topping:
karamel/dulce de leche – se opskrift her
1-2 spsk usaltede pistacienødder
Bland først mandelmel, bagepulver og indholdet af te-brevet sammen i en skål. Rør derefter æg, kokosolie og honning i, og rør dejen indtil den er ensartet og en anelse klistret. Kom dejen i en sprøjtepose og sprøjt den ud i en smurt donutform. Bag dem ved 180 grader i ca. 8 minutter eller indtil de er gyldne – de må endelig ikke få for meget, så hold øje.
Køl donuts’erne en smule af og kom karamel og finthakkede pistacienødder på toppen. Disse donuts er bedst samme dag, for de kan blive en smule tørre dagen efter.
8 kommentarer
Mmmhh… De ser lækre ud, men er det et helt alm. tebrev du bruger (f.x fra pickvick)? Glæder mig til at afprøve opskriften :)
Jeg brugte økologisk, grøn chai te fra Pukka, men mon ikke Pickvick også kan bruges – bare sørg for den ikke er for kraftig :-)
De er jo nærmest så sunde, at man ikke kan tillade sig at lade være med at spise dem :-) Jeg er meget enig i, at det må være bedre at hygge sig med lidt godt hjemmebag end at fylde sig med syntetisk slik.
He he, nemlig :-)
WOW hvor ser de lækre ud. Jeg er vild med det søde og har også lavet en januar-venlig kage. Tjek den ud her:
http://blog.fashionmom.dk/2014/01/brnevenlig-bananbrd-uden-sukker.html
Tusind tak – dit bananbrød ser rigtig lækkert ud :-)
kan man bage dem i muffinforme? :-)
Jeg har ikke prøvet, men tror altså ikke det bliver helt det samme :-)