Hjemme hos mig er ærtesuppe et hit, og jeg spiser det både sommer og vinter. Hvis du ikke kan skaffe en god chorizo, så kan du riste en smule god bacon i stedet. Hvis du er suppe-elsker ligesom mig, så kan du finde andre gode suppe opskrifter her på bloggen, bl.a græskarsuppe, den bedste tomatsuppe, spicy efterårssuppe og vegetarisk curry med blomkål.
Ærtesuppe med broccoli og sprød chorizo, 4 pers.
1 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
1 alm. løg
250 g broccoli
500 g frosne ærter
ca. 7-8 dl god grøntsagsbouillon eller fond
2,5 dl piskefløde
salt og peber
200 g god chorizo
4 spsk ristede hasselnødder
evt. ærteskud
Varm olie op i en gryde. Hak hvidløg og løg, og svits det i olien i ca. 2 minutter. Skær broccoli i grove stykker og kom dem i gryden sammen med ærter. Tilsæt bouillon og lad suppen simre i ca. 20 minutter, hvorefter den blendes helt glat. Lad suppen koge op, tilsæt fløde, og smag til med salt og peber. Hvis du ønsker en tyndere suppe, så tilsæt en smule mere bouillon.
Mens suppen simrer, skæres chorizo ud i små tern, som steges sprøde og gyldne på en tør pande. Læg chorizo-stykkerne på et stykke køkkenrulle, så fedtet kan dryppe af.
Hak hasselnødderne groft, og servér suppen med sprød chorizo og hasselnødder.
13 kommentarer
ELSKER disse billeder – så smuk en suppe :) Og ja, ærtesuppe er også en favorit herhjemme
Tusind tak, Julie!
Ejjj, hvor sjovt – havde engang en opskrift som var modatt, dvs. broccolisuppe med ærter….:-)
Skal prøve denne her, for ærter giver en dejlig sød smag til supperne….
Ja, ærter og broccoli er en dejlig kombination ;-)
hej!
Dine billeder er virkelig flotte. Bruger du kun naturligt dagslys?
Mange tak – ja, jeg bruger kun dagslys. Du kan læse mere lige her: http://www.thefoodclub.dk/behind-the-scenes/
MEGET smukke billeder, Ditsen!!
Mange TAK, søde Nana :-)
Super lækkert og indbydende :0)
TAK!
Utrolig flotte billeder, og elsker blandingen af ærter og broccoli :-) Men kan man bruge noget andet end piskefløde?
Du kan sagtens undlade fløde, eller bruge kokosmælk eller madlavningsfløde :-)
Kunne denne ret også sagtens høre ind under det du kalder for “low carb”? Og i såfald hvor mange kalorier vil du tro der i denne?