Jeg er blevet forelsket… I en helt perfekt syrlig, fed og lækker sag og som jeg har lyst til at tilbringe hver eneste søndag med. Jeg sprang tidligere i dag ud i at bage en fransk citrontærte med italiensk marengs og det er nu blevet starten på et afhængighedsskabende kærlighedsforhold. Citrontærten blev helt vidunderlig, sød, sur, knasende, blød og lige efter min smag.
Jeg er helt forgabt i det snetoppede landskab på den henrivende solgule bund, hvilket også ses ved, at jeg havde svært ved at styre mig med mit kamera og begrænse mine klik. Husk at tjekke den fine, men korte video ud i bunden hvor tærten toppes!
Her er opskriften på den skønne citrontærte, som jeg skylder brødrene Price en stor tak for. Jeg har dog ændret en lille, lille bitte smule i opskriften.
Bon appétit.
{ TARTE AU CITRON } Opskrift fra Brdr. Price
DEJ:
250 g hvedemel
160 g smør
60 g flormelis
1/2 vanillestang
1 æg
Det hele kommes i en foodprocessor og æltes godt. Sættes på køl ca. 1 time. Derefter rulles dejen ud og kommes i en tærteform og blindbages (Dvs. et stykke bagepapir kommes over dejen og fyldes op med f.eks. tørrede bønner, så dejen ikke hæver). Bages ved 220 grader i 15 minutter. Derefter fjernes bønner og papir, og bunden bages 5 minutter mere.
CREME AU CITRON:
Fileter af 2 citroner
2 dl fløde
2 hele æg + 2 blommer
1/2 vanillestang
100 g sukker
Revet skal af 1 øko citron
Citronfileter blendes med sukker, vanille, æg, blommer, hvorefter fløden røres i. Creme hældes i tærtebunden og tærten bages ca. 30 minutter, nu ved 150 grader.
ITALIENSK MARENGS:
100 g æggehvide
100 g sukker
1/2 dl vand
Sukker kommes i en gryde med vand og det koges til en tyk sirup. Imens piskes æggehviderne stive, hvorpå den kogende sukker tilsættes i en tynd stråle, mens der piskes. Pisk marengsmassen helt cremet og skinnende.
Når tærten har kølet en smule af, dekoreres den med marengs, og kommes i ovnen igen under grill. Det tager ikke mange øjeblikke før den bliver gylden, så HOLD ØJE.
Kagen er bedst kold, men hvis man som mig ikke kan vente, kan den også spises varm!
56 kommentarer
[…] i slutningen af året, men indtil da kan I hente inspiration i nogle af deres opskrifter her: Tarte au Citron eller Tiramisu. Dette indlæg blev udgivet i Restaurant. Bogmærk permalinket. ← Træk […]
[…] havde sat næsen op efter dessert og havde allerede udset mig deres skønne Tarte au citron, men måtte opgive drømmen, da jeg halvvejs inde i min lasagne gav fortabt. Jeg må have desserten […]
hej!
hvilke ændringer har du lavet i citrontærten og hvorfor?
mvh
stefan (nysgerrig citrontærteelsker)
Hej Stefan; Jeg har ændret en smule i tærtebunden, dvs. der er mindre smør i min, da tærtebunde ofte er for fede til min smag :-) Min marengs er lavet med en smule mindre sukker, da jeg gerne ville have en mere sur end sød tærte… Ellers er der ikke de store ændringer – jeg har også toppet min anderledes end Brdr. Price, men der kan man jo slippe fantasien løs :-)
Tak for hurtigt svar – lige en ting til. Hvad med vanilie i cremen?
Fordi jeg elsker vanille :-)
Hej, har lige opdaget din blog gennem Emily Salomon.. Og SIKKE et held! Jeg har lige modtaget min kitchenaid og skal i gang med at lave dine marengsopskrifter. Jeg tænkte om man ville kunne komme lakridspulver i marengs toppene på tærten, tror du det vil fungere? Jeg har lakrids ekstrakt pulver, kan det bruges ligesom dit pulver fra Johan Bulow, eller skal man skaffe sig det for det bedste resultat?
Vh Julie
Hej Julie, Tak for din kommentar. Sejt du har fået dig en kitchen aid – så bliver livet meget lettere :-) Du kan sagtens bruge andre typer af lakridspulver end Johan Bülows; hans er bare mere intens og rund i smagen. Meget lækker tanke med lakrids i marengstoppene – meld lige tilbage hvordan det bliver. Synes det lyder interessant!
Hvis man ikke er en heldig indehaver af en foodprocessor, kan man så bruge en elpisker?
Smuk og inspirerende blog du har dig!
@Natasja: tak for din kommentar. Hvis du ikke ejer en foodprocessor, så kan du sagtens ælte tærtedejen i hånden. Det tager bare lidt længere tid, men kan sagtens lade sig gøre :-)
Hej Ditte
Allerførst vil jeg sige dig tak, for en super hjemmeside. Dine fantastiske opskrifter, nyder mine gæster godt af :-)
Denne citrontærte er simpelthen super. Man bliver helt afhængig. Havde en del dej tilovers, som jeg har frosset, så jeg i en fart kan få lavet endnu en citrontærte :-)
Hej Berit, tusind tak for din kommentar. Dejligt du følger med på min blog. Citrontærten er super lækker, smuk og perfekt til gæster :-)
Hej Ditte.
Lavede den lækre tarte au citron igår.
Smagen var der absolut intet i vejen med. Dog var selve citroncremen for flydende.
Næste gang jeg laver den, vi jeg nok kom 1 tsk. majsstivelse i.
Hanne
Hej Hanne, Tak for tippet med majsstivelse – min creme blev dog super god og du har ret i, at smagen er skøn :-)
God weekend.
Hej Ditte !
Jeg må ubetinget prøve denne citrontærte, og må så samtidig sikkert sande, at opdagelsen af din hjemmeside koster mig et par kilo når jeg skal have prøvet Èn og anden af de lækre opskrifter af . smiler !
Ros for en god side
Bedste hilsener
Kenneth
Hej Kenneth, tusind tak for din kommentar. Du kan roligt teste denne tærte – den er super lækker :-) håber du vil følge med her på bloggen!
Hej Ditte
Jeg skal servere denne kage i aften, og nu hvor du siger den er bedst kold, vil det så sige, at jeg kan lave kagen her til eftermiddag, også lade den stå indtil den skal spises i aften? Og vil du anbefale at man spiser den med en slags tilbehør?
Jeg kan bedst lide den kold, så jeg ville lave den tidligt på dagen eller dagen før. Tærten er super uden tilbehør, så jeg ville spise den alene :-)
hej vil gerne prøve at kaste mig ud i denne lækre tærte, men har ingen blender.. kan det lade sig gøre alligevel mht cremen ? (:
Du kan evt bruge en minihakker eller stavblender, hvis du har det – ellers så prøv med håndmixer :-)
Hej :)
Har bagt denne flere gange, efter din opskrift – den er SÅ skøn!
Mit spørgsmål: Hvad hedder det nummer der spiller i baggrunden når man ser videoen med toppene?
Hilsen Astrid
Tak – jeg er også vild med den. Sangen hedder Tatouage Bleu af Ben Onono!
Hej
Jeg vil super gerne bage denne tærte til mine gæster i morgen.
Men, jeg har sådan en lidt gammel ovn uden varmluft, og så vidt jeg ved er der ikke en grill funktion. Hvad gør jeg så der?
Jeg har en creme bulé brænder(dog ALDRIG prøvet at bruge den). Hvad synes du jeg skal gøre?
Ville klart bruge din gasbrænder og sørge for at bruge pas. æggehvider, så skulle der ikke være nogen problemer i det :-)
Hej igen.
Nu faldt jeg da lige over din “nemme” opskrift på denne tærte og den tror jeg da hellere jeg vil kaste mig ud i.
Den kondenseret mælk, er det den der fra nestlé jeg skal bruge?
MVH
Rigtig god ide – den er meget nem. Du kan bruge andre mærker af kondenseret mælk end Nestlé :-) god fornøjelse med bagningen!
Hvis jeg laver kagen tidligere på dagen, skal jeg så ikke vente med marengsen? Falder den ikke sammen og bliver dårlig?
Ja, vent hvis det er muligt, så bliver den pænest :-)
Tusind tak for svar. Håber det lykkes mig!
Held og lykke med det – er sikker på den bliver super god :-)
Hejsa,
Ved du om man kan fryse tærten ned?
Mvh
Bettina
Hej Bettina, Det ved jeg faktisk ikke – jeg har ikke den store erfaring med at fryse kager og tærter ned :-)
Det ser så skønt ud ! ville bare lige høre dig om en ting :) hvor stor er din tærteform og hvor har du købt den :)?
Disse citrontærter er jo guddommelige…. Har fået en, hvor marengen – eller nærmere guf’en – kun har fået få sekunder med grill og samtidig er MEGET MEGET sej – virkelig som guf, når det er allerbedst. Har nogen af jer hemmeligheden til, hvordan guf gøres meget sej?
Jamen altså – kan næsten ikke få armene ned…. Hvor er den tærte fantastisk. Havde den med tilen familieknsammen, og den blev REVET væk ;0)
Må flux bage en til……
Hvor dejligt :-) Jeg er også helt vild med den tærte!
Hej Ditte
Skøn opskrift! Jeg tænker at servere den for mine gæster på søndag. jeg vil høre dig til, om man kan lave tærten med citroncremen dagen for, stille den på køl og dagen efter toppe og bage den md marengsen? :-)
Dbh
Lea
Hej Lea,
Det kan du sagtens – ingen problemer i, at komme marengs på inden servering :-) God fornøjelse med kagen og gæster.
Skal dejen blendes i foodprocessor eller kan man også bruge en røremaskine?
Jeg vil anbefale en foodprocessor eller med hænderne…
Hej Ditte,
jeg bagte citrontærten i forgårs til nytårsaften. Den blev bare fuldstændig fantastisk! Supergod og nem opskrift.
kh Lotte Bjergaard
Ihhh, hvor godt, Lotte…. Den er nemlig rigtig god! Godt nytår til dig og familien :-)
Jeg har tænk mig at bage den kage da vi skal have gæster i morgen. Bland dem kommer to søde børn på 2 og 3 år. Tror du at de kan lide den lidt syrlig smag i kagen-:) eller skal jeg finde på noget andet?
Tak for dine flotte opskrifter!
Godt nyt år!
Uhh, heldige gæster – tærten er både sød og syrlig, så om den lige falder i børnenes smag er svært at svare på :-) Du kunne overveje at lave fx dadelkugler til børnene, hvis du har tid og overskud: http://www.thefoodclub.dk/de-dejligste-dadelkugler/
Hej Ditte
Den ser super lækker ud! Har du et forslag til, hvordan man kan lave tærten med en glutenfri bund? – Og vil det blive (næsten) lige så godt?
Du kan lave en bund med mandelmel i stedet. I min næste bog, som udkommer 3. april giver jeg et bud på en glutenfri tærte med citronfyld – du kan læse mere om bogen lige her: http://www.saxo.com/dk/sunde-soede-sager-fra-the-food-club_ditte-ingemann_indbundet_9788702156119
Hej Ditte – tror du at jeg vil have held med at lave marengsmassen nogle timer før og gemme den i køleskabet, indtil den skal på kagen? Eller skal massen laves helt frisk lige inden den skal sprøjtes på?
Hej :)
Fløden der skal i cremen, er det som flødeskum der vendes i masses ELLER skal råfløden bare hældes i massen i blenderen?
Det er bare som almindelig fløde… altså ikke flødeskum.
Hej Ditte,
Først og fremmest tak for mange lækre opskrifter :) Jeg tænker at lave denne tærte til gæster imorgen. Jeg ved dog at et par stykker ikke er så glade for marengs – er den for sur hvis jeg udelader denne?
Nej, slet ikke – tærten er meget sød, og ellers kan du undlade at tilsætte så meget citron…. Du kan evt. servere en smule flødeskum til med vanilje i :-)
Hvorfor har jeg så store problemer med marengen??!
Først blev den helt vandet efter få minutter på kagen. Anden gang klaskede den helt sammen i skålen…
HVAD GØR JEG GALT
Hej Ditte!
Tak for en fantastisk blog hvor jeg altid kan finde inspiration til menuen – omend det er til hverdag, fest eller bare for at stille lækkersulten :)
Jeg tænker, at give mig i kast med denne opskrift, men synes det kunne være fint at lave mini tærter i stedet, så alle gæster får hver deres tærte. Vil bare lige høre om du har prøvet det? Og i så fald hvad er bagetiden så?
Hej, jeg lavede citrontærten her for et par dage siden, og den fik en uheldig meget bitter bismag, som ikke burde være der. Jeg ved det nok stammer fra den revne citronskal, selvom jeg synes jeg var meget opmærksom på ikke at rive den hvide skal med. Er der evt andet man kan tilsætte i stedet for citronskal, såsom appelsinskal eller noget helt tredje. For uden citronskallen bliver tærten bare næsten for sød til at smage som en god Tarte au Citron. :-)
Hej! Hvor længe tror du at tærten kan holde sig i køleskabet? Bedste hilsner og tak for den ubetinget bedste citrontærte opskrift, Emma
Kan man lave en bund ud af kiks i stedet for ala cheesecake?