Så har jeg langt om længe fundet ud af, hvordan jeg kan få min favorit müslibar, Eat Natural, lidt oftere… Ved at lave den selv!
Jeg er fuldstændig vild med disse müslibarer, som jeg biksede sammen i går aftes, af ting og sager, jeg fandt i køkkenskabene. Idéen til dem kom, da jeg fik et glas salt lakridssirup af mine søde kollegaer. Müslibarerne smager kun en anelse af lakrids, men det passer perfekt sammen med den hvide chokolade og de meget søde dadler. Opskriften kan varieres som man lyster… Dermed sagt, at man kan bruge alle slags nødder, speltflager og andre typer af tørrede bær, da gojibær ikke kan fåes alle steder. Men så brug tranebær, rosiner eller tørrede kirsebær. Bare lov mig at prøve dem!
Start med at hakke hasselnødder og mandler rimelig fint. Skær dadlerne i små stykker og kom alle ingredienser (bortset fra den hvide chokolade) i en skål. Det hele røres sammen med hænderne, håndmixer eller røremaskine indtil massen har en god klistret konsistens – tilsæt mere sirup i, hvis massen ikke vil hænge sammen. Herefter kommes müslimassen i en lille form med bagepapir og trykkes godt sammen – læg evt. noget tungt ovenpå formen, så det bliver presset godt ned.
Lad massen sætte sig natten over i køleskabet. Næste dag toppes massen med smeltet hvid chokolade og når det er stivnet, skæres den ud i små barer – klar til at blive guflet eller gemmes væk på køl, og hvis det bliver aktuelt kan de nok gemmes i et par uger.
34 kommentarer
Hej Ditte.
Muslibarer – det er lige guf for mig :O) Jeg bager dem tit selv, og nu har jeg pludselig fået ny inspiration – gojibær, lakridssirup og hvid chokolade – det lyder super lækkert. Det vil jeg helt sikkert prøve, tusind tak for ideen og dine fantastisk flotte billeder.
Hilsner fra Inger
Hej Inger. Du må love at prøve disse barer. De er mega gode. Sidder lige nu og nyder en sammen med en kop kaffe :-)
Nøj, hvor ser disse müslibarer lækre ud, også er opskriften jo nem – perfekt.
Dem må jeg prøve at lave! :)
@Kimmy; Ja, de er nemlig meget nemme og meget lækre :-)
Hej Ditte….Uhm hvor ser de muslibarer lækre ud, dem glæder jeg mig til at smage….
Hej Grethe, Dem laver vi næste gang du er i Kbh – så kan du smage disse godbidder!
Hej super lækker opskrift. Ved du hvor man kan købe lakridssirup og de der bær?
Hej Emilie, Gojibær kan købes i helsekostbutikker og øko-butikker. Lakridssiruppen er fra Johan Bülow og kan købes i bl.a. Magasin, men også i mange vinbutikker, kaffe/the/chokolade-butikker eller på nettet. Siruppen findes i to varianter, en salt og en sød – jeg brugte den saltede udgave til mine müslibarer.
damn, de ser lækre ud! Perfekte til at have med i skolen på en lang dag :)
@Clara; De var også lækre… Den sidste er netop lige blevet slugt!
Nu prøvede jeg at lave dem, men chokoladen kiksede helt. Hvordan undgår du damp i vandbadet? Men smagen var nu lækker selvom chokoladen var lidt grumset.
@Malene: surt chokoladen kiksede! Jeg er meget forsigtig med mit vandbad.. Der skal nemlig ikke meget til før hvid chokolade driller. Bare sørg for at der ikke kan slippe damp ud fra skålens sider eller ty til en mikroovn :-)
Jeg er glad for at høre at hvid chokolade er værre. Så er jeg ikke helt tabt. Jeg forsøger mig med nogle andre skåle. Practice makes perfect :)
Så er dine magiske musli barer afprøvet, dvs. søster har lavet dem,
og jeg haft den dejlige fornøjelse at smage dem…
Tja, hvad skal jeg sige… det er jo som ren dessert, MUMME :O)
De blev lavet med mørk chokolade, super lækkert.
@Birgit; Dejligt du kunne lide dem. De er nemlig lidt ligesom en dessert og lækkert med mørk chokolade :-)
Hej, jeg kan slet ikke få dem til at hænge sammen, mine har stået i køleskabet nu, men de er slet ikke faste! Skal dog siges, havde ikke lakridssiruppen, men hvad ahr jeg gjort galt?
Hej Laura, kom du ekstra sirup i, i stedet for lakridssirup? Mine var også en smule løse, men fik dem presset godt sammen og den hvide chokolade hjalp også til med at holde dem sammen. Håber du kan nå at rede dem :-)
Hej Ditte.
Så er dine skønne musli barer også afprøvet her – jeg synes også, de er super lækre :O)
Halvdelen med hvid chokolade, og den anden halvdel med mørk – begge smager fantastisk.
Hej Inger; dejligt du også kunne lide dem. Jeg skal vist snart have lavet nogle flere :-)
De ser superlækre ud!
Har du et bud på hvordan man kan lave dem, hvis man står uden lakridssirup og gojibær? – Tilsætter man bare lidt mere alm. sirup eller? :-)
@Clara; du kan bruge andre typer tørret frugt og tilsætte mere alm. sirup :-)
Lille tip – gojibær kan købes til 10 kr i Tiger-butikkerne :)
@Simone; tak for det gode tip!
Tak for super inspiration – barerne har gjort stor glæde i påsken – på ødegården, til middagen med svigerfamilien, på barselsafsnittet på Riget og til aften kaffen. I morgen skal de med på kontoret for at hjælpe mod trangen til søde sager omkring kl .15. Tak.
Tak for din kommentar Cille. Dejligt du kunne lide dem og de har bragt glæde :-)
NØøøøøøøøøj, Hvor ser det bare lækkert ud!
Er de bare en brøkdel så gode som jeg forestiller mig(jeg er på vej ud til gryderne)
– kommer du med i min aftenbøn
Håber de bliver gode – jeg er i hvert fald vild med dem :-)
Kære Ditte
Dine muslibarer er en ren åbenbaring, som har reddet mig fra min søde trang! Tusinde tak for en fantastisk opskrift :-)
Jeg har fundet ud af at, hvis man bruger figner kan man nøjes med meget mindre sirup ;-)
Tak for en fed blog, som har taget 1. pladsen fra samtlige mode- og andre madblogs!
De kærligste hilsner
Kære Sophie, Mange tak for din søde kommentar. Så dejligt at du kan lide min blog og også mine müslibarer :-) Jeg synes også, at dadler er et godt “sødemiddel” og perfekt til f.eks. müslibarer og andre søde sager.
Hvordan får du dem dog til at blive så pæne i formen Ditte?
Ved at presse dem hårdt sammen med fugtede hænder. Læg evt. noget tungt ovenpå formen, mens den er på køl :-)
Hej Ditte
Ved ikke om du kan bruge det til noget, men når jeg laver noget med dadler, figner eller andet tørret frugt,
kører jeg dem igennem min kødhakker, bagefter kan man jo evt køre nødder og mandler igennem. Så kommer først alt det klistrede og bagefter bliver nødderne ihvertfald hakket fint, samtidig med at kødhakkeren “rengøres”.
Altså renses for klister.
Mvh Mette
Hej Mette, tak for det gode råd – må anskaffe mig en kødhakker :-)
Og hvis man glemmer goji bær og ikke kan få det til at hænge sammen til en bar smager det super på jordbær stykker