Overspringshandlinger kan nogle gange føre noget godt med sig… Som bl.a. disse cookies. Jeg er lige flyttet i ny lejlighed og ved ikke noget værre end at pakke ned, så for at udskyde processen kastede jeg mig istedet over bagningen og tømte skabene, hvilket resulterede i cookies med hvid chokolade, gojibær, para- og pistacienødder.
Opskriften kan bruges med mange forskellige slags smage – det behøver nødvendigvis ikke være med de samme nødder og bær som jeg har puttet i mine. Men den hvide chokolade er nu et hit i cookies. Efter min smag skal cookies være sprøde udenpå, men bløde indeni; de må endelig ikke være sprøde hele vejen igennem. Jeg synes, at disse cookies nærmer sig præcis den konsistens!
Smør, sukker og æg piskes godt sammen. Hvedemel og bagepulver tilsættes og røres i med en ske. Chokolade og nødder hakkes groft og røres i dejen. Til sidst kommes bærrene i.
Form små kugler af dejen; der bliver ca. 16 cookies af denne opskrift. Kuglerne skal ikke trykkes flade, da de selv flyder ud i ovnen. Kagerne bages i ca. 15 minutter ved 180 grader. Hold øje for de må ikke blive for brune.
6 kommentarer
SÅ ville vi da være det perfekte flytte-team. Jeg er genial til at pakke ned, smide ud og pakke ud igen og så bager du kager til mig imens.
@Sille; det skal jeg huske næste gang jeg flytter. Jeg vil bage en hulens masse kager for at slippe for det dumme flytteri!
Åh jeg synes simpelthen du har den dejligste madblog, og dine billeder er bare helt fantastisk!
jeg følger med hver dag, og vil forsat gøre det :)
Tusind tak for din søde kommentar, Kas! Dejligt du følger med og kan lide min blog :-)
Hej Ditte
Først og fremmest, hvor er din blog bare helt fantastisk – jeg bliver super inspireret hver gang du kommer med et nyt indlæg. Jeg har lige et spørgsmål, skal der ikke salt i disse hvide cookies? Jeg ville nemlig kaste mig ud i at lave dem, og kom til at tænke på, at jeg stortset altid har puttet lidt salt i sødt bagværk. God dag. Kh Marie
Hej Marie, mange tak for din søde kommentar! Normalt ville jeg også komme salt i disse cookies, men midt i flyttekaos var saltet pakket ned :-) kagerne blev super lækre alligevel, men kom da endelig et lille drys salt i:-)