Jeg er en ret kræsen cookiespiser, men disse peanutcookies har vundet mit hjerte! De har kombinationen af både at være sprøde i kanten og bløde indeni og så smager de himmelsk af peanuts!
Jeg faldt over opskriften i madmagasinet Mad og opdagede straks, at de havde brugt det fine cookie-stempel, som jeg tilfældigvis også har liggende, men ikke bruger så flittigt. Kagerne er super nemme at bage og hvis man ikke lige har et stempel, så gætter jeg på, at de smager ligeså godt uden…
Start med at piske blødt smør sammen med farin og sukker til det bliver luftigt. Derefter tilsættes peanutbutter, gerne crunchy, og æg og det piskes godt sammen. De hele peanuts røres i med en ske sammen med mel til en ensartet dej og stilles dernæst i køleskabet i ca. 15 minutter.
Dejen formes til små kugler (jeg fik 27 cookies ud af denne portion), som sættes på en bageplade med bagepapir. Kuglerne trykkes flade med hænderne eller med et stempel.
Kagerne skal bage i ca. 12 minutter ved 175 grader og køles helt af inden de spises.
I følge opskriften skulle der tilsættes natron, hvilket jeg glemte fordi jeg er så dårlig til at læse opskrifter, så tilsæt gerne lidt bagepulver eller natron til dejen!
29 kommentarer
De lyder mega lækre, de skal prøves. Hvor har du fået dit stempel fra, det er da mega cool!
De er også mega lækre, så hop endelig ud i dem.
Hvor har du købt det stempel?
Mit stempel er en gave og er købt i Girlie Hurley på Istedgade i København :-)
Hvor ser de bare fine ud med det stempel. Er ikke så meget for peanut butter, men de lyder nu meget lækkre
Du kan også bruge stemplet til andre former for cookies, hvis du ikke lige er til denne slags :-)
Smukt, smukt, smukt.
Tak, tak, tak.
http://viewitem.eim.ebay.dk/Novelty-COOKIE-STAMP-HOME-MADE-Press-Maker-Mould-Cutter/230739310640/item
Hej alle jer der spørg til stempelt, kan fås her blandt andet. :-)
Tak for tippet :-)
Hvor lyder de skønne – og det er virkelig fantastiske billeder, du tager!
Dejlig, dejlig blog :)
Tusind tak for din kommentar :-)
Eller her (som Ditte også nævnte):
http://girliehurly.dk/product.asp?product=1691
Tak for linket!
Hej Ditte,
super flotte og lækre billeder. Jeg elsker cookies og peanuts, så dem her vil jeg helt sikkert forsøge mig med. Er ellers ikke ret god til at bage cookies. Kan man bruge saltede peanuts eller skal de være frisk fra skal? :)
m.v.h.
Ulrik
http://spisekammer.blogspot.com/
Hej Ulrik, Jeg brugte faktisk saltede peanuts, men synes jordnødder med skal er så fine og de smager så godt, så dem spiste jeg mens jeg bagte disse cookies. Hvis du bruger usaltede peanuts, skal du tilsætte en smule salt til dejen :-)
the look amazing! and I love how they say home made
Thanks ;-)
Hej Ditte
jeg er ikke den store fan af pernutbutter, men jeg tænker, at man vel godt kan bruge karamelbutter i stedet? eller vil det ikke fungere?
God dag.
Hej Amalie, Du kan sikkert sagtens bruge andre typer af nøddesmør og nok også karamel, men så skal mængden af sukker og farin justeres, så de ikke bliver for søde ;-)
Jeg er fan af det stempel!
Ja, det er ret sejt… Gid det fandtes med andre motiver :-)
Hej Ditte
Lavede de her cookies for et par uger siden, og hold da op, hvor var de gode!
Så gode, at jeg blev nød til at lave en anbefaling på min egen nyopstartede blog: http://glowlow.blogspot.com/2012/03/peanutbuttercookies-blogtip.html
Håber du vil tage et kig, og mange gange tak, for din skønne inspirerende blog!
Lærke
Hej Lærke, Tak for din søde kommentar og for din fine anbefaling. Dejligt du kan lide min blog og disse fantastiske cookies :-)
Stemplet kan også fås her: http://www.coolstuff.dk/Kagestempel
135 inkl. fragt (-:
Tak for tippet ;-)
Kære Ditte – kan man lave dem uden peanuts (med peanutbuttter selvfølgelig) og så tilsætte lidt salt?
Hej Cille, jeg vil skyde på, at du sagtens kan lave dem uden de 2 spsk. peanuts. Du kan evt. tilsætte nogle andre nødder, for at få lidt bid i din cookie :-)
Hvor længe vil du skyde på, at holdbarheden er?