Jeg har været så heldig at få en lidt tidlig julegave, som jeg har manglet meget længe; nemlig en super god blender – tak søde mor! Det betyder, at jeg endelig kan lave mine elskede dadelkugler uden at brænde diverse elektronisk udstyr af.
Jeg slæbte en del dadler med hjem fra Egypten, som efterhånden er blevet en smule tørre, men de er stadig fine til kugler og konfekt.
Her kommer mit bud på to versioner af dadelkugler – ENJOY!
Dadelkugler med kokos & orangeblomstvand, 10 stk.:
8 bløde, soltørrede dadler uden sten
1 spsk kokosolie
30 g kokos
40 g mandler
2 spsk kakao
1 tsk orangeblomstvand
1-2 tsk vand
Skær dadlerne i små stykker. Varm en pande godt op, kom kokosolie på og steg dadelstykkerne i nogle få minutter indtil de bliver helt bløde – det gør det meget nemmere at blende dadlerne.
Kom dadler, kokos, mandler, kakao og orangeblomstvand i en blender eller foodprocessor og blend indtil det bliver til en ensartet masse – tilsæt lidt vand undervejs. Tril små kugler af massen og rul dem i kakao, sesamfrø, kokos eller andet godt. Opbevares i køleskabet.
Dadelkugler med lakrids, 10 stk.:
8 bløde dadler uden sten
1 spsk kokosolie
50 g mandler
1 spsk kakao
1 tsk lakridspulver
1 tsk ren vanillepulver
1-2 tsk vand
Hvid og mørk chokolade til overtræk
Skær dadlerne i små stykker. Varm en pande godt op, kom kokosolie på og steg dadelstykkerne i nogle få minutter indtil de bliver helt bløde – det gør det meget nemmere at blende dadlerne.
Kom dadler, mandler, kakao, lakrids og vanille i en blender eller foodprocessor og blend indtil det bliver til en ensartet masse – tilsæt lidt vand undervejs. Tril små kugler af massen, vend dem i smeltet chokolade og sæt dem på køl indtil chokoladen er stivnet.
Da jeg vågnede i morges var landskabet hvidt, smukt og stille, så jeg måtte straks ud i kulden og knipse nogle billeder – det blev til en lille instagram-plakat!
44 kommentarer
Mmm… De lyder og ser virkelig lækre ud! De skal vist afprøves :)
Du bliver afhængig :-)
SMUK, SMUK, SMUK :))
OG UHM, UHM, UHM :))
TAK, TAK, TAK!
Det er jo lige præcis én af de ting jeg vil servere til min fødselsdag i næste weekend! Tak for det! Hvad er det for noget gult stads du har drysset på de hvide? Det ser flot ud :-)
Det er finthakkede pistacienødder- meget lækkert!
Hvilken blender har du fået? Jeg har brændt 2. blender af i går pga. dadelkugler, og tror min kæreste er ved at være lidt træt af køkkenmaskiner der bukker under pga. min søde tand ;)
//Louise
Hi hi, kender det. Jeg har fået en Bamix, som lader til at kunne klare alt.
Uhm. De lyder og ser alle sammen super lækre ud – de skal helt sikkert prøves. Jeg ville lige høre dig om hvordan du overtrækker de små godter med chokoladen? Hælder du det over eller bruger du måske en gaffel?
Jeg bruger to gafler – det synes jeg er nemmest :-)
Mmm jeg elsker julekonfekt, dadelkugler er det bedste!
Har du prøvet kur brownie? :-)
http://www.agoodiebag.blogspot.com
Ja, jeg har smagt dem – de er gode, men dyre ;-)
Årh, jeg er pt. også uden blender da min den gamle brændte af. Jeg har længe gerne villet lave dadelkiugler – så jeg håber på, at der lander en dejlig blender under juletræet til mig i år – for de dadelkugler ser da bare for lækre ud!
bynanablog.blogspot.com
Vi krydser lige fingre for at du får en ny blender til jul – jeg er meget afhængig af dadelkugler, så kan klart anbefale at prøve dem :-)
De ser nu så lækre ud! Første gang jeg så dem var i går på pinterest og igen i dag blev jeg mindet om dem på tumblr. Din billed stil gør dig genkendelig lige meget hvor de dukker op henne :D
Tusind tak, Yasmin :-)
Bamix har jeg hørt godt om flere gange! Hvilken model har du valgt?
Så må jeg vidst prøve sådan en :)
//Louise
Jeg har fået en Bamix Superbox med en Bamix Swissline 200 W stavblender og den er fantastisk god :-)
Hvad gør du med skrællen på dadlerne?..
På mine dadler er der ikke skræl – jeg bruger tørrede dadler uden sten, som er klar til at spises :-)
Uuuh, yummy!! Jeg eksperimenterede også med dadelkonfekt for et par år siden.. kan anbefale en hvid udgave (altså uden kakao), som man så smager til med revet citronskal, lidt citronsaft og fx ruller i kokos!
Mmm, det lyder skønt – tak for tippet!
Skal man bruge kokosolie? Eller kan bruge noget andet?
Eeeeeeelsker din blog!!!:-) – og dine billeder!!!
Weeeee, tak for de søde ord Pia! Du kan sagtens bruge andre typer af olie :-)
Hvis nu man har daddelmasse på lager.. Hvor meget af det skal man så bruge.. Og hvor får jeg fat i lakridspulver..
Tak for en fantastisk blog iøvrigt..
Hej Henrik, jeg har ikke erfaring med at bruge dadelmasse, men det lyder smart. Jeg vil dog skyde på, at du skal bruge ca. 4-5 spsk til denne portion :-)
Jeg bruger Magimix 5200XL foodprocessor, den tager nemt 400 g dadler på en gang, den er alle pengene værd – har også tidligere brændt en anden blender sammen. Hilsen Dorthe
Tusind tak for tippet, Dorthe :-)
Uhm hvor ser de bare lækre ud.
Har førsøgt at lave nogle her til aften, og smagen blev fantastisk. Men de blev ikke til at rulle, det blev en meget klistret masse. Skulle nok have rullet dem i noget, men det blev bare lige hurtig så vi kunne smage dem.
Uhmmm – dem må jeg prøve at lave :-)
Jeg har også en bamix, men er ikke så god til at bruge den. Hvilket blad bruger du til dette, eller bruger du den lille “grinder”?
Hilsen Line
Jeg bruger ikke den lille grinder, men selve minihakkeren :-)
Hej Ditte
Må jeg spørge, hvilken Bamix du bruger til at lave disse lækre dadelkugler med? Bruger du “bare” Bamix eller har du også en SliceSy sat på?
På forhånd tak :-)
Hej Louise – jeg bruger bare Bamix med den store kniv i – giver det mening? :-) Det fungerer rigtig fint.
Mange tak for dit hurtige svar :-)
Ja det tror jeg det gør. Mangler desperat en blender, og vil rigtig gerne have en som ikke kun kan bruges ved væsker. En som netop kan bruges ved “seje” masser som dadelmasse og pulverisering af nødder. Her har jeg netop hørt godt om batmix’en. Var bare lidt i tvivl om du brugte SliceSy, som er en del af en ekstra tilbehørspakke – men lyder det heldigvis ikke til ;) Rigtig god weekend
Jeg har ødelagt en blender og en foodprocessor på at blende dadler, men indtil videre har min Bamix holdt :-) Jeg kan sagtens mærke, at den kommer på hårdt arbejde, men jeg vil nu stadig anbefale den.
God weekend.
PS: Lidt underligt at tidspunkterne på kommentarerne er et par timer bagefter
Nøj, hvor ser de lækre ud! Jeg vil prøve at lave dem i dag :-)
Hvor længe kan de egentlig holde sig på køl?
Hilsen Lucille
Hos mig holder de ikke specielt længe… Fordi jeg spiser dem :-) men vil skyde på at de holder sig friske og lækre i ca. en uge :-)
Hvilke slags dadler bruger du til dine opskrifter? De friske eller de tørrede? :)
Soltørrede :-)
Jeg laver disse igen og igen, min søn elsker dem. men i stedet for at stege dadlerne er jeg gået over til at bløde dem op i vand ca 1/2 time. Det fungerer fint og gør det også lidt nemmere at samle kuglerne.
Dejligt at høre, og rigtig god idé at komme dadlerne i vand inden :-)
Hej.
De ser jo super lækre ud. Jeg kan ikke tåle mandler, så er der noget, jeg kan erstatte disse med i de her kugler? (Hasselnødder kan jeg heller ikke tåle, så det er ikke rigtig en mulighed heller ;))
Venlig hilsen Kamilla
Kan du mon tåle andre type nødder? Ellers kan du komme nogle kerner eller kokos i!